Rønne Havn tager hensyn til miljø og havmiljø

KOMMENTAR | ABONNENT | 10. JUN 2024 • 05:30
Af:
Lars Nordahl
adm. direktør Rønne Havn A/S
KOMMENTAR | ABONNENT
10. JUN 2024 • 05:30

Den administrerende direktør for Rønne Havn A/S mener, at DN Bornholm 'rygmarvsreagerer'.

Rønne Havn er kritisk infrastruktur for Bornholm – og fungerer som hele øens livline til omverdenen. Derfor skal vi også fremtidssikre havnen, og det gør vi selvfølgelig ikke uden den nødvendige og mulige hensyntagen til det omgivende samfund, miljø og havmiljø.

DN Bornholm burde se på sammenhængene

Næppe har Miljøstyrelsen givet Rønne Havn tilladelse til at uddybe havnen førend rygmarvsreaktionen fra DN Bornholm (Danmarks Naturfredningsforening Bornholm) kommer, hvor man opfordrer til at, havnen begrænser dumpning af uddybningsmateriale (såkaldt klapning).

DN Bornholm peger endvidere på, at Rønne Havn skal tage ekstraordinære miljøhensyn, der ligger ud over, hvad myndighederne har godkendt samt, at der er muligheder for at tage yderligere og vigtige miljøhensyn.

Det er i særdeleshed en imponerende vurdering og konklusion DN Bornholm kommer med på bagkant af knap to års myndighedsbehandling på såvel kommunalt som statsligt niveau. Det havde været betimeligt, om der blev udvist bare lidt interesse for sammenhængen og detaljerne i forløbet omkring udstedelse af de fornødne tilladelser til havnens anlægsarbejde.

Rønne Havn A/S tager hensyn til miljøet

For så vidt angår havmiljøet generelt, så tager Rønne Havn - helt i overensstemmelse med myn-dighedernes krav - særlige hensyn under anlægsarbejderne.

Der anvendes eksempelvis støjdæmpende foranstaltninger under nedramning af spuns, hvorved påvirkningen af marsvin ikke vil have skadelige virkninger. Der anvendes ved indpumpmning af sand, et såkaldt siltgar-din, så spredning af sedimenter i vandsøjlen begrænses mest muligt.

Omkring Rønne Havn og det sted, hvor uddybningsmaterialet skal klappes, er der udpeget de såkaldte Natura 2000 områder. Det er i myndighedsarbejdet vurderet, at spredning af sediment fra uddybning og klapning kun vil medføre kortvarige og ikke væsentlige påvirkninger i en meget begrænset del af Natura 2000 områderne. Ligeledes er der gennemført konsekvensvurdering af fuglebeskyttelsesområde for påvirkninger af havlit, og denne vurdering viser, at der ikke vil være skadelige påvirkninger af havlitten.

I forbindelse med selve uddybningen og klapningen af uddybningsmaterialet tages der hensyn til vandmiljøet ved, at der maksimalt må klappes 5000 m3 uddybningsmateriale pr. døgn for ikke at få for meget sedimentspredning. Vi kan uddybe mere i døgnet, og derved hurtigere og billigere komme i mål, men hensynet til vandmiljøet gør, at der sammen med myndighederne er fundet denne balance i mængden.

Havmiljøet i Østersøen

Havmiljøet i Østersøen er lidende – det ved vi godt.

Udfordringen i det område, hvor der skal klappes, er, at der i dag er en ”ikke-god kemisk tilstand” i det berørte vandområde, hvilket skyldes tilstedeværelsen af bly og cadmium.

Det opgravede materiale kan betragtes som uforurenet, men indeholder små mængder af bl.a. bly og cadmium (baggrundskoncentrationer), hvorfor det ikke kan afvises, at mertilførslen, når der klappes, vil medføre en midlertidig forringelse af den kemiske tilstand i vandområdet.

Der kan forekomme en midlertidig mindre målbar forøgelse af cadmium, bly og kviksølv indenfor mindre afgrænsede områder af havmiljøet.

Samlet set er det imidlertid havmiljøets nuværende tilstand der er udfordringen, og ikke det havbundsmateriale, der ønskes klappet.

Alternativer?

I sagens natur er det i myndighedsprocessen vurderet om der findes alternativer til klapning.

Der er i den forbindelse bl.a. set på alternative klappladser, nyttiggørelse som opfyld andre steder, anvendelse som cement- og kalkstabilisering eller deponering af klapmaterialet.

Der er dog ingen af de kendte alternative muligheder, der kan tages i anvendelse grundet tekniske udfordringer, materialets eller metodens uegnethed, samt tidsmæssige og/eller helt uoverstigelige økonomiske årsager. Det er ud fra en samlet betragtning alene muligt at gennemføre uddybningen af Rønne Havn ved klapning af havbundsmaterialet.

Slutteligt vil jeg pege på, at det i forbindelse med anlægsarbejderne ikke er et spørgsmål om nødvendigheden af havnens fremtidssikring vinder over havmiljøet eller alternativt, at hensynet til havmiljøet vinder over anlægsarbejdet.

Løsningen ligger i fællesmængden, og det er netop den, som vi i samarbejde med de kompetente myndigheder og under anvendelse af markedets bedste rådgivere, er kommet frem til, og hvor der tages rimelige og relevante hensyn til miljøet og havmiljøet førr og under anlægsarbejderne.

Fremtidssikring

Vi fremtidssikrer havnen og dermed forsyningssikkerheden til Bornholm.

Det er nøjagtigt hvad vi opnår med etape 4 udbygningen på Rønne Havn. Ny ydre dækmole, fjernelse af de indre moler samt uddybning og nyt kajanlæg giver bedre og mere sikker besejling under alle forhold. Et større svajebassin og mindre bølgeuro i havnen øger sikkerheden og tilgængeligheden ved besejling for alle havnens kunder.

Vi bygger i nutiden, men for fremtiden. Potentielle fremtidige anvendelsesmuligheder og aktiviteter muliggøres. Vi arbejder for Bornholm - og i samfundet interesse.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT