Der findes ikke noget udenfor os, som dikterer, hvordan vi skal leve vores liv eller som bevidst skaber de vilkår, som vi lever under.
Vi er en del af naturen og lever under de vilkår, der findes her på jorden. Ud fra det kan vi, i samarbejde med hinanden og naturen, skabe de bedste forudsætninger for, at vi som art kan overleve.
De mange religioner, der findes og fandtes her på jorden er vores egne tanker, vores egne idéer om tilværelsen.
Efterhånden, som det er lykkedes os at opdage flere og flere ting om verden omkring os, så er de forklaringsmodeller, som religionerne har tilbudt, blevet mindre relevante. Det betyder ikke, at vi skal smide alle religiøse skrifter ud, men vi skal læse dem som det, at de er.
Menneskelige skrifter, som indeholder både gode og dårlige idéer.