Puljemidler fra BRK motiverer mere end de er værd i penge

De bornholmske lokalsamfund blomstrer som følge af midler fra BRK's lokalsamfundspulje. Midlerne motiverer til frivilligt arbejde af uset omfang. Lad det ikke blive ødelagt ved at beskære puljen, lyder det fra de 28 borgerforeninger.

Stor var glæden, da BRK efter kommunalvalget oprettede et udvalg for Fritid, Kultur og (som noget nyt) Lokalsamfund. Udvalgets formand Nicklas Fick, Enhedslisten, drog rundt på Bornholm for at tale om værdien af medborgerskab, hvor borgere opfatter sig som en del af samfundet og dermed bidrager til at styrke deres lokalsamfund, sammenhængskraften og den kulturelle identitet.

Men nu står vi igen i en situation, hvor det kommende års budget ikke hænger sammen uden besparelser i størrelsesordenen 100 mio. kr. Processen starter med, at embedsværket kommer med besparelsesforslag, som politikkerne siden må tage stilling til, om de skal medtage eller kan undlade. Besparelsesforslaget fra embedsværket, hvad Lokalsamfundspuljen angår, er på 400.000 kr.

I 2022 var vi i samme situation, hvor embedsværket foreslog en besparelse på 300.000 kr., men hvor politikkerne valgte at undlade at gennemføre den foreslåede besparelse i budgettet for 2023.

Men alle skal vel bidrage, når riget fattes penge?

Men vi bør huske historien bag Lokalsamfundspuljen. Den blev skabt i 2004 efter en forhandling mellem den nye Regionskommune og BBS. Her blev 50% af midlerne fra en række mindre budgetposter i de tidligere fem kommuner tilbudt BBS til fordeling imellem lokalsamfundene, hvor de opgaver, der lå bag budgetposterne, nu kunne blive løst ved frivillig arbejdskraft. Det handlede f.eks. om flagning, juleudsmykning, sommerblomster, støtte til by- og havnefester, støtte særlige initiativer, udsmykning, mmm.

Lokalsamfundspuljen er i år på 1,7 mio. kroner, som fordeles de 28 lokalsamfund imellem efter en fordelingsmodel, som Bornholmske Borgerforeningers Samvirke har aftalt med BRK og som er godkendte af medlemskredsen. Ifølge fordelingsmodellen fordeles 29% af midlerne ligeligt mellem lokalsamfundene, 70% efter indbyggertal og den sidste 1% går til BBS til mødevirksomhed mv.

Og hvad får BRK så for pengene?

I 2017 udarbejdede Center for Regional- og Turismeforskning en videnskabelig baseret analyse (ISBN: 978-87-93583-01-6), der dokumenterede, at der for hver kommunal tilskudskrone blev genererer en samlet økonomisk aktivitet på knapt 3 kroner i lokalsamfundene. Det skal forstås på den måde, at bornholmerne udfører næsten ubegribeligt meget frivilligt arbejde som følge af det kommunale tilskud, som i øvrigt også blive brugt som medfiansiering, når fonde blive søgt om økonomisk støtte ved større projekter. Det kommunale tilskud motiverer folk til at give den en skalle lokalt og sikrer, at Bornholm har en masse, små og store velfungerende lokalsamfund, der selv har ansvar for, hvordan man prioriterer opgaverne i lokalsamfundet.

Her er det så, at vi tillader os at sige, at aldrig har et offentligt tilskud været givet bedre ud. Ja, faktisk tjener BRK i sidste ende på at give lokalsamfundene nogle tilskud, som sammen med frivillig arbejdskraft og ofte supplerende fondstilskud sikrer trivsel, udvikling, mental sundhed og glæde ved at bo på Bornholm – også i små landsamfund. Kort sagt er økonomiske midler blevet modsvaret med menneskelige ressourcer. Aktivitetsniveauet i lokalområderne er da også øget med 34 procent fra 2006 til 2016.

Hvis det faste beløb ikke kommer af sig selv, er der ikke altid kræfter blandt de frivillige i lokalsamfundene, der orker at henvende sig til kommunen hver gang, der skal iværksættes en aktivitet, der koster, hvilket iøvrigt også ville indebære en administrativ byrde for regionskommunen i form af den nødvendige sagsbehandling fra sag til sag.

Netop de tidsmæssige og kompetencemæssige ressourcer, der er tilgængelige blandt de mange frivillige kræfter i de enkelte borgerforeninger, er ét af de opmærksomhedspunkter som kommunen bør holde sig for øje, hed det i CRT-rapporten, som også citerer formanden for Bølshavn Borgerforening Jacob Jensen for følgende:

”Før talte man altid om, at det skulle kommunen gøre, men når vi har puljemidlerne, så gør vi det bare selv, uanset hvis opgave det er. Vi bliver ikke længere sure over at skulle vente på at kommunen har tid til at behandle en forespørgsel. Det må være et godt argument i forhold til sammenlægningen af midlerne, at vi letter kommunen for hele den administrative byrde. Nu får folk indtryk af, at når man sætter noget i værk, så sker der noget.”

”Puljemidlerne er med til at motivere meget mere end de er værd i kroner og ører. Det er meget lettere at få folk til at være med til at afvikle havnefest, juletræstænding og Skt. Hans eller stå for flagning eller spække molerne på havnen om efteråret, når vi har råd til materialerne. Så kommer folk og spørger, om de kan bidrage med noget.”

Vi vil derfor opfordre både administration og politikere til at anerkende betydningen af lokalsamfundspuljen og droppe en besparelse på næsten 20 procent, som der lægges op til i budgetforhandlingerne. Altså hvis man mener noget med lokalsamfundsudvalg og medborgerskab.

Det er både sund fornuft og økonomisk fornuft at lade puljen fortsætte uantastet.