Tak til Mona Klippenberg for et indlæg om landbrug og fødevareproduktion. I indlægget står der, at bornholmsk landbrug skal begrænses, og særligt den animalske produktion skal udfases, fordi vi belaster klima og miljø. Det er jeg uenig i.
I verdens megabyer vil den højere middelklasse have kød og mælkeprodukter. Det er korrekt, som der står i indlægget, at forbruget falder i Europa, men til gengæld eksploderer det i Asien, og på globalt plan stiger forbruget. Det bliver sværere og sværere at lave fødevarer i Indien, Kina og Afrika. Klimaforandringer, forurening og overbefolkning presser landbruget i disse lande. I stedet importeres landbrugsprodukter, herunder kød og mælk.
Spørgsmålet er ikke, om kød og mælk skal produceres. For det bliver spist og produceret, uanset hvad vi vælger at gøre i Danmark. Spørgsmålet er, hvor det skal produceres.
Regnskove ryddes i et hastigt tempo i Sydamerika, Afrika og Indonesien og Malaysia. Uvurderlige naturværdier forsvinder, og CO2 i enorme mængder udledes, når regnskov viger for landbrug. Ofte er landbruget ikke voldsomt effektivt, og det lægger beslag på flere ressourcer at fodre grise og køer i tropiske lande end at fortsætte vores produktion i Danmark.