Museerne er oplevelsescentre

En udenøs bornholmer kan ikke blande sig i den politiske del af debatten om museumsprojektet i Rø. Hverken angående økonomi eller placering. Men man må da godt give udtryk for holdninger. Som mange andre vil jeg mene, at Bornholms Kulturmuseum hører hjemme i Rønne. Men hvis det bliver flyttet, så håber jeg, at Bornholms Ø-arkiv kan blive i Rønne. Som jævnligt besøgende på fødeøen får jeg altid både gavnlig og venlig betjening i arkivet.

Uanset hvor kulturmuseet får sin kommende placering, så håber jeg inderligt, at det får en fortsat god offentlig opbakning og opmærksomhed. Ikke som et ”vedhæng” til det udmærkede kunstmuseum ved Helligdomsklipperne.

Bornholm har en fin spredning af museer. Præsentation af Bornholmsmalerne i landets østlige del (mens Skagensmalernes museum er i den vestlige del), Middelaldercentret, Oluf Høstmuseet, Svanekegården, Natur Bornholm og flere andre spændende centre.

Kunsten har uvurderlig betydning. Men jeg vil betragte kulturhistoriske museer som de grundlæggende. Danmark har haft museer i 400 år. Lige siden videnskabsmanden Ole Worm i 1621 opbyggede Museum Wormanium med oldsager, kunstgenstande, udstoppede dyr m.m.

I nyere tid har både kulturhistoriske museer og kunstcentre udviklet sig fantastisk med levendegørelse af historie og aktivitetstilbud for hele familien. Jeg har selv i årtier, gennem journalistisk arbejde i Lyngby-Taarbæk, kunnet følge udviklingen af Frilandsmuseet. Både som skribent og amatørskuespiller. På et tidspunkt ansatte museet en professionel skuespiller som leder af forskellige arrangementer.

Både nationalhistorie og lokalhistorie indgår i museumskulturen. Den fokuserer på hverdagen – og sætter den i perspektiv. Visse ting og sager skal sikres i montrer, og vi må have naturlig respekt for de mennesker, der i sin tid samlede ting sammen. De skabte grundlag for nutidens udvikling.

Museerne er oplevelsescentre.

Held og lykke med udbygning af både kunstmuseet og kulturmuseet på Bornholm!