Leder: Ungdomshus nu

LEDER

"Hvad sker der med vores unge? De har ingen respekt for erfaringen. De adlyder ikke deres forældre. De ignorerer loven. Optændt af vilde ideer laver de oprør i gaderne. Deres moral er i forfald. Hvad skal der blive af dem?"

Lyder det velkendt og helt aktuelt? Fint, så lad os tage endnu en:

"De unge har ophøjede forestillinger om sig selv, fordi livet endnu ikke har gjort dem ydmyge eller lært dem livets nødvendige begrænsninger. Deres liv reguleres mere af følelser end af fornuft, og alle deres fejl går i retning af at gøre ting overdrevet og voldsomt. De overdriver alt, de elsker for meget, hader for meget, og med alt andet er det det samme."

Stadig helt velkendt? Godt da. Men skulle man nu tro, at ordene her er samlet op ved for eksempel den seneste generalforsamling i Det Konservative Folkeparti, så tager man grumme fejl. De første ord blev såmænd talt af Platon, mens det andet citat er Aristoteles, græske filosoffer fra det fjerde og femte århundrede før vor tid. Og civilisationen står som bekendt trods alt endnu.

Der er stadig håb, også for de unge, der det seneste halve års tid har skabt utryghed i midten af Rønne

Som sådan er der stadig håb, også for de syv-otte unge, der det seneste halve års tid har skabt utryghed i midten af Rønne: Først ved og i Snellemark Centret, efter opholdsforbud til fire af dem her nu senest på Store Torv, i og ved Meny.

– Det er slagsmål, det er voldelig adfærd, det er råben, det er skrigen, det er støjende og fornærmende optræden over for andre mennesker, sagde i sidste uge vicepolitiinspektør Hans-Henrik Dam. Det er desuden tyverier og personlig chikane, kunne Meny-købmand Susanne Wridt føje til.

At give gode råd her skal man holde sig fra. For selvfølgelig kender politiet de her unge ret godt, og selvfølgelig er politiet forlængst i dialog med deres forældre og kommunen og sikkert også flere endnu. At opholdsforbud virker ét sted er fint, men at samme forbud blot flytter problemet et andet sted hen fortæller også, at man ikke for evigt kan forbyde sig ud af alle problemer over for en gruppe unge, der jo altid vil skulle være et sted.

Hvad der derimod ikke har været prøvet er rent faktisk at give de unge et sted – og ikke bare de her unge, men dem alle. Mens prestigeprojektet De Små Børns Bornholm blev søsat med stort hurlumhej og alle gode intentioner, sker der kun meget lidt på Bornholm for de unge. Da vi her i avisen fik en af rødderne fra Store Torv i tale, var meldingen da også, at de keder sig, deraf den store ballade.

Lad os få det ungdomshus nu. Ikke som belønning for en utilbørlig adfærd, men i erkendelse af, at Bornholm ikke har gjort nok for sine unge. Lad de unge styre huset mest muligt selv, men omgiv dem også med kompetente voksne, som de kan lide og som kan lære dem noget, hvad enten det nu er knallerter eller kærestesorger eller hvad de nu ellers er optaget af.

Det vil ikke løse alle problemer. Nogle vil sikkert stadig tage stoffer. Nogle vil sikkert stadig gøre andet, der er usmart. Men at få et ungdomshus vil vise de unge, at vi tager dem alvorligt og betragter dem som fuldt kompetente. Det har unge brug for at se, og det har vi ikke vist dem nok endnu.