Leder: Tænd et lys for Aarsballevej

Familietragedien på Aarsballevej rammer og rører os alle. Det er i de mørke tider, at vi har aller mest brug for sammenhold og liv.

Branden på Aarsballevej natten til onsdag er en forfærdelig familietragedie både for den ulykkelige familie og for alle os rundt om. På Tidende har vi været i tvivl om, hvordan vi skulle håndtere den triste begivenhed.

Dødsbrand med en 11-årig er en forfærdelig historie, som kan skabe masser af læsetid, som vi normalt gør os umage for at give abonnenterne. Men at skabe læsetid på tragedien er aldeles upassende og ikke i orden. Alligevel har vi valgt at gøre en hel del ved historien i vores dækning. Det har vi gjort, fordi tragedien har fundet sted, og den har ramt os alle direkte eller indirekte. Alle på Bornholm kender nogen, der kendte familien. Tabet af en 11-årig søn er ubærligt, og tre familiemedlemmer i kunstigt koma er forfærdeligt, selvom der er håb.

Vi har alle brug for at have en fælles viden om tragedien, selvom vi ikke skal gå for tæt på. Bornholm har også brug for at håndtere hændelsen og hjælpe de efterladte, der skal bære sorgen.

Som krisepsykolog Michael Bruun fortæller i Tidende torsdag, så er det meget vigtigt at bearbejde tragedien gennem handling og hjælpe de overlevne med kærlig opmærksomhed. Derfor har vi valgt at fortælle, hvad myndighederne har oplyst, og hvad vi selv har sanset på Aarsballevej onsdag morgen uden at bevæge os tættere på familien og dens forfærdelige historie.

Når ulykken rammer en selv, er det værste man kan møde en hær af tavse ansigter. Først der føler man sig virkelig udstødt.

Når vores samfund på Bornholm rammes af en brand som den på Aarsballevej, skal vi stå sammen. Sammen om at støtte de efterladte med omsorg og sammen om at bearbejde tragedien ved at tale på respektfuld vis om ulykken og måske sågar handle.

Det kan være, man kan vise sin omsorg ved at tænde lys eller gå i optog. Der kan også være andre måder at håndtere den triste skæbne på. Men det er vigtigt, at vi har fælles viden som taler om vores liv og hændelser – også når de af og til slet ikke er til at bære.

Når døden kommer tæt ind på livet, så er det værd at sætte pris på alt det levende og nyde, alt det man stadig har. Det skal vi huske at gøre sammen på Bornholm.