Leder: Svanekes fønix

LEDER

Den sagnomspundne fønix optræder første gang i det gamle Ægypten. Senere tog også grækerne og romerne fabelfuglen med vinger af guld og purpur til sig som deres. Dens moderne navn fik fuglen af grækerne, for ”phoinix” betyder purpur på græsk.

Som sjette generation på Søllingsgaard har Mette Sølling og Anders Gasbjerg beundringsværdigt beslutsomt ikke bare ført gården tilbage, som den stod, men også givet ”byens hjerte” nyt liv

I Norden skal vi frem til 1100-tallet for første gang at møde fønix, og trods koldere himmelstrøg trivedes fuglen tilstrækkeligt godt til, at H.C. Andersen kunne beskrive den i sit korte stykke ”Fugl Føniks” fra 1863, ikke et egentligt eventyr, men alligevel katalogiseret i Andersen-samlingen som eventyr nummer 96:

”I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk. Her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang.

Fuglen døde i flammerne, men fra det røde æg fløj en ny, den eneste, den altid eneste Fugl Føniks”.

Da de ord blev skrevet, lå Søllingsgaard allerede på Svaneke Torv, hvor den stadig ligger eller rettere nu ligger igen. Næsten 14 måneder efter nytårsbranden, der så sørgeligt raserede den 250 år gamle købmandsgård, var det for Svaneke en meget savnet Fønix, der endelig gik på vingerne, da bodegaen midt i bygningskomplekset i fredags kunne åbne igen. Først var det købmandsbutikken, der igen kunne slå dørene op til stor glæde, men selv det var kun et første løfte om, at et fønixæg var ved at blive klækket. Først med bodegaens tilbagekomst står Søllingsgaard nu igen, som den skal.

– Byens hjerte er begyndt at slå igen, sagde Hanne Nimskov, og her sagde hun såmænd bare kun hvad ganske mange følte, men måske bare ikke lige kunne finde ordene for.

Der er al grund til at lykønske ejerparret. Som sjette generation på Søllingsgaard har Mette Sølling og Anders Gasbjerg beundringsværdigt beslutsomt ikke bare ført gården tilbage, som den stod, men også givet ”byens hjerte” nyt liv med stor og kærlig respekt for det, som var. Hvor andre havde givet op for at starte et helt nyt kapitel helt forfra, har de af ikke bare pligt, men også lyst fået nyt liv til at opstå.

Mindre kendt er det nok, at branden også trommede en hel lille hær af små fønixreder sammen i byen. På Søllingsgaards hårdt medtagne loft lå der antikviteter, nogle ting var ligefrem dobbelt-antikke, og der lå også ældgamle dokumenter, der for kyndige fortæller en hel del om Svanekes, ja hele Bornholms handelsliv i tidligere århundreder. Mange af den slags pergamenter gik sørgeligt tabt, men en del blev kun svedet og dernæst skadet af vand. Ganske mange svanekeboer lagde i tiden efter branden hus til, at papirer af den slags igen kunne blive tørre.

Alt sammen er det Bornholm, når det er bedst. Som et sted, hvor vi betyder rigtig meget for hinanden. Et sjældent sted i verden, hvor man ikke bare værner om det, der nu var, men også beskytter det ved at give det nyt liv og føre det ind i nye tider. Sådan er og handler mange, og derfor er den sidste Fugl Fønix heldigvis ikke født endnu.