Leder: Penge godt givet ud

LEDER

750.000 kroner forlod torsdag aften kommunens kasse for snart at drage nordpå til hjælp for Folkemødet. Og det var godt, for det er desværre nødvendigt.

Efter den store begivenhed blev helt aflyst sidste år, stirrer Folkemødet i år ind i et nødtvunget eksperiment med et mindre og mere virtuelt folkemøde: Færre deltagere i Allinge, mindre åben dialog og mere Skype, simpelthen. Som man landet over har holdt møder i nu over et år, må man også gøre det ved årets folkemøde.

Det er synd og skam, selvfølgelig, men det må nu en gang bare være sådan, som verden ser ud lige nu. Og det mindre folkemøde betyder ikke bare færre indtægter fra sponsorer og salg af det ene og det andet, men også ekstra udgifter til alverdens teknik, der skal sikre, at der overhovedet bliver noget at rette blikket mod i Allinge i midten af juni.

Det kan alle sådan set godt se. Så torsdag i kommunalbestyrelsen var det villigheden til at tage en konsekvens af det sete, der delte den smule vande, som der nu blev tale om. To grupper ville ikke være med.

– På et tidspunkt bliver man nødt til at slå en streg i sandet, og det er der Bornholmerlisten er nået til nu. Jeg efterlyser måske lidt mere velvilje fra staten. Jeg synes ikke, at det skal være Bornholms Regionskommune, der skal bære det her. Det er fint nok, at vi skal betale mere til Folkemødet, men så skal vi også have mere indflydelse, end vi har i dag, sagde Kirstine van Sabben (BL).

– Det er Dansk Folkepartis holdning, at de skal tage hul på egenkapitalen. Vi synes ikke, at Folkemødet skal behandles anderledes end andre ansøgere. Da kommunalbestyrelsen valgte at udskille Folkemødet, var det, som jeg husker det, med et løfte om, at man ikke ville komme rendende, når kassen var tom, sagde René Danielsson (DF).

Ja, det var det måske nok. Men da Folkemødet blev skilt ud fra kommunen, vidste knapt nok nogen bornholmer, hvad et coronavirus er, og endnu mindre kunne nogen ane, at verden få år efter ville gå i fuldkommen dvale på grund af noget, som man ikke kan se.

Det nytter ikke at tale om, hvad Folkemødet lovede i sin tid. Lige så lidt som det nytter det mindste at ville hænge kasketten på staten. Her har man allerede rigeligt med værdige formål at støtte på grund af corona, og at krydse fingrene og håbe, at staten vil redde Folkemødet kunne i værste fald blive katastrofalt. Vi vil jo bande os selv ud i havet, hvis staten så ikke leverer, og Folkemødet ender med aldrig at komme tilbage.

At det er der vi står, er der ikke så megen tvivl om. Og ikke at Folkemødet har gjort det alene, men Folkemødet har hævet over al tvivl spillet sin store og vigtige rolle i at skabe de positive vinde, der nu blæser om Bornholm. Hverken dem eller Folkemødet selv skal vi spille hasard med, og derfor gjorde det store flertal vel torsdag aften.