Og som om det ikke rakte, er der mere endnu. For med den sag, som økonomiudvalget i dag skal behandle, står hvad man længe har anet, men ikke kunne få bekræftet også klart: Ideen om at flytte Rønne Bibliotek til Dams Gård hænger naturligvis nært sammen med planen for Snorrebakken med flere matrikler. Konsulenterne bag begge planer er det samme firma, så det lignede en tanke eller to, da Thomas Thors i april erklærede sig åben for måske at flytte biblioteket. Ud af den blå forårsluft trak han dermed en debat, der har raset lige siden og bragt ham i defensiven siden.
Det er møgsag nummer 1 og møgsag nummer 2, som borgmesteren her lægger frem som én sag. Behøvet det havde han ikke, for ingen nødvendighed tvang ham. Thomas Thors kunne have brugt sit embedes vægt til ene mand at gøre, hvad de fleste andre borgmestre havde gjort, nemlig at parkere begge sager trygt og godt på den sikre side af valget, nemlig efter. Man gætter næppe forkert, hvis man tror, at det var, hvad Winni Grosbøll havde gjort.
Desto mere respekt må man have for Thomas Thors i denne sag. Hvad man end måtte mene om snart 12 års socialdemokratisk styre af Bornholm, er det en mand af stort vovemod, der her træder frem. Thors' worst case er en kæmpemæssig lussing ved valget for det her. Men han gør det alligevel, fordi han føler sig sikker på værdien i at samle flere samme sted – og mere og mere tror, at det at lægge biblioteket ind i et samlet kulturhus også vil være det bedste for Bornholm.
Det er visionært og modigt, og det kalder på respekt, også fra de mest uenige.