Leder: Fortidens synder bør straffes

Ejendomsmægler Ole Rømer har ofret vores fortid i forsøget på at opføre et nyt sommerhus, og han er sluppet alt for billigt.

Der er noget galt. I sidste uge berettede vi om Dagbladet Informations historie om, at ejendomsmægler Ole Rømer fra Rønne Ejendomshandel har ødelagt en oldtidskirkegård i Allinge.

Ole Rømer ansøgte sidste år kommunen om dispensation til at opføre et stort sommerhus med anneks på en grund i Allinge. Grunden huser en for Danmark sjælden oldtidskirkegård. Her var en 2,5 meter høj og 15 meter bred gravhøj i vejen for ejendomsmæglerens planer.

Efter ansøgningen til kommunen og før kommunens svar blev gravhøjen ryddet med gravemaskiner, og der blev gravet drænrør ned i den kulturhistoriske jord, der rummede flere grave. Det skete, selvom Ole Rømer godt vidste, at ejendommen var fredet med den fine oldtidskirkegård.

Kommunen blev opmærksom på kulturforbrydelsen og tog initiativ til at stoppe arbejdet og anmeldte samtidig Ole Rømer til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Over for Slots- og Ejendomsstyrelsen indrømmede Ole Rømer dengang, at han var "meget ked og flov" over situationen, og at han naturligvis ikke ville arbejde på grunden, før der forelå en afklaring.

Ifølge Ole Rømer selv, så er pressen sensationslysten i denne sag.

Sagen er foreløbigt endt med, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har forsøgt at genskabe området, så det igen ligner den fredede oldtidskirkegård, men uden de kulturhistoriske skatte, der lå i jorden, før ejendomsmægleren tog fat.

Ifølge Ole Rømer selv, så er pressen sensationslysten i denne sag. Det har vi også tidligere været, da vi bragte historien om, at han havde fået en bøde på 40.000 kroner fra Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere sidste år for ikke at overholde god ejendomsmæglerskik.

Dengang forsøgte Ole Rømer at sælge et hus, som han endnu ikke havde aftale med ejeren om at måtte sælge. Også dengang mente Ole Rømer, at sagen var lagt bag ham, da den nåede Tidendes spalter.

Set fra bladhuset i Nørregade er det en sensation – en tragisk en af slagsen – når vores kulturhistorie forsvinder. Det er trist og dumt, at konsekvenserne af at ødelægge vores fortid med gravemaskiner ikke har større konsekvenser end, at man selv skal betale for at skubbe jorden tilbage, når skaden er sket.

Nå man kan slippe så billigt, risikerer vi, at andre også tager chancen. Vores eneste håb er, at museet fortsat holder øje for os og sikrer vores fortid.