Landskab og natur må ikke blive taber

I Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm tror vi på en god løsning for energiøens landanlæg, men stiller store krav

Omstillingen fra klimabelastende til klimaneutrale energikilder er fuld af udfordringer.

Én af dem er anlæggenes størrelse, og her er vi på Bornholm havnet midt i et dilemma på grund af vores geografiske placering midt et havområde, der er blevet centralt for levering af vedvarende energi til hele Nordeuropa.

Udover en tvivlsom økonomi i de store projekter, der er undervejs, er der naturligvis store bekymringer om, hvordan de gigantiske anlæg vil påvirke Bornholms natur og landskab. Naturen og landskabet er bærende og afgørende værdier for vores ø – det er simpelthen hovedårsagen til Bornholms store popularitet, og det må ikke sættes over styr.

Danmarks Naturfredningsforening Bornholm har som sit vigtigste formål at beskytte og forbedre natur, miljø og landskab, og overordnet deltager vi med alt, hvad vi kan, i den grønne omstilling mod et samfund, der ikke forurener, destabiliserer klimaet, fortrænger naturen eller ødelægger landskabet. Vi kunne vælge en strategi, hvor vi var imod al udvikling og bare sagde nej til vindmøller, solceller og andre store anlæg, der fylder voldsomt i landskabet. Men skal vi fremme en udvikling, hvor naturen og landskabet har højeste prioritet, er miljøvenlige løsninger afgørende. Det nytter jo ikke at passe på naturen, hvis man ikke samtidigt tager hånd om forurening og truende globale opvarmning.

Derfor har vi valgt en tilgang, hvor vi stiller meget store krav til de gigantiske landanlæg, der er undervejs, og vi vil ikke gå på kompromis. Der bliver tale om det største byggeri på Bornholm, og selv om det i areal kun fylder omkring en promille af øen, vil det på grund af sin højde kunne ses i et betydeligt område. Derfor er det vigtig, at det placeres et sted, hvor det går mindst muligt ud over natur og landskab, og at det indrettes med arkitektur, beplantning og volde så det indgår harmonisk i omgivelserne.

Hvis der skal være et så stort landanlæg på Bornholm, har vi svært ved at se en anden placering end den, der er fundet. Ingen steder er problemfrie, men her er der tale om landbrugsjord uden høje naturværdier og et fladt og ret lavtliggende landskab i tilpas afstand fra den smukke sydkyst. Placeringen nord for Søndre Landevej vil gå ud over landbrugsjord og bygninger, men naturen vil med forskellige greb kunne forbedres i forbindelse med anlægget.

I det forslag, der er i spil, bliver der arealer med lav vegetation, buske og træer mellem bygningerne og træer uden om det hele, og man frilægger et lille vandløb gennem området. Det betyder alt i alt, at naturindholdet uden tvivl bliver rigere end det nuværende. Men landskabeligt savner vi i Danmarks Naturfredningsforening, at der bliver anlagt volde af varierende højde af råjord omkring anlægget, for dels at gøre de enorme bygninger mindre dominerende i landskabet og dels at danne gode betingelser for naturen. Volde med skråninger skaber stor variation i temperatur og fugtighedsforhold, så der kan indvandre et rigt og varieret plante- og dyreliv, og voldene vil desuden kunne bruges til vandrestier, hvor man både vil kunne nyde udsigten og den nære natur.

Natur og landskab må ikke blive taber. Der er meget på spil, og det bør ende med en løsning, som ikke blot er god for Bornholm, men også nationalt og internationalt kan tjene som eksempel på, hvordan man kan forene grøn omstilling til vedvarende energi med hensyn til natur og landskab. Det er udfordringen, og vi vil kæmpe for og tror på, at det lykkes.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.