Landanlæg nej tak: Ingen erstatning – ingen energiø

Vi har adskillige gange gjort opmærksom på, at der mangler lovgivning, som kan give naboer til transformatoranlæg, power-to-x-anlæg, biogasanlæg og anden energiindustri, erstatning for tabt ejendomsværdi på samme måde som til vindmøller og solcelleanlæg

Så gjorde de det alligevel. Folketinget, Bornholms Regionskommune og Energinet har fremlagt den endelige placering af transformatorstationen til energiøen, og den er lavet helt uden hensyn til de mennesker, som bor i området – altså de kommende naboer til det gigantiske, industrielle anlæg.

De kunne have placeret transformatorstationen midt i bruttoområdet med størst mulig afstand til husene i området og høje jordvolde rundt om, men de har valgt at lægge anlægget helt tæt på husene samtidig med, at energinet og myndighederne ved, at lovgivningen, der kan give naboerne erstatning, ikke er på plads.

Nu er lykkelandsfortællingen, at 'sprækkedalen' ned gennem det grimme transformatoranlæg skal tiltrække turister, som om sommeren skal gå en tur langs den udtørrede Risebækken, som i øvrigt skal forvandles til en å, der er større end Læsåen. Så må vi håbe, vi ikke fjerner grundlaget for resten af Bornholms turistattraktioner.

Claus Larsen-Jensen har helt ret i, at folk skal have en ordentlig erstatning. Han skriver, at det er ærgerligt, at lovgivningen ikke er på plads, men jeg vil tage det et skridt eller to længere og sige, at det er en krigserklæring imod naboerne, at lovgivningen ikke er på plads, og det tvinger naboerne til at demonstrere og lave aktioner imod landanlægget med dertil hørende dårlig omtale af energiøen og Bornholm.

Det er jo sjovt nok sådan, at hvis der står noget lovgivning i vejen for dette projekt som fredede kyststrækninger eller loven om kystnærhedszonen, så fjernes disse love så let som ingenting, hvor myndighederne samarbejder om at give dispensationer med mere.

Naboerne til landanlægget – både transformatorstation og hvad der ellers skal bygges af dødbringende industri i området – har ingen rettigheder uanset om vi ejer jorden eller ej.

Naboernes retssikkerhed er ikke eksisterende, og derfor er de nu tvunget til at bryde loven ved at lave ulovlige demonstrationer.

Vi har adskillige gange gjort opmærksom på, at der mangler lovgivning, som kan give naboer til transformatoranlæg, power-to-x-anlæg, biogasanlæg og anden energiindustri, erstatning for tabt ejendomsværdi på samme måde som til vindmøller og solcelleanlæg, men folketinget og energinet og Bornholms Regionskommune vender både det blinde øje og det døve øre til os og fortsætter projektet, fordi de regner med, vi giver op og snart holder kæft. Det gør vi ikke!

Jeg troede, at Danmark var en retsstat med en retfærdig lovgivning, men vi lever åbenbart i en bananrepublik, hvor energisektoren bestemmer det hele sammen med en magt arrogant regering, der smider deres skattebetalende borgere ind under bussen i fuld fart.

Her kan jeg igen citere Egon Olsen: Hvor herre bevares!

I Jylland skal der også laves energiø i Nordsøen, og der har de sjovt nok fundet ud af, at de hellere vil have transformatorstation og power-to-x-anlæg med mere. Ud på en ø 80-100 kilometer fra Jylland.

Den kommer vi som skatteydere i Danmark sikkert også til at betale til på Bornholm.

Hvorfor kan vi ikke lave en energiø ude i havet ligesom i Jylland?

Er Bornholm mindre værd end Jylland, eller er vores politikere ikke dygtige nok?

Der har været forskellige tal på, hvad energiøen i Nordsøen vil koste, men pt. kan man læse, at selve øen vil koste cirka 10 milliarder kroner – dertil kommer sikkert havneanlæg og infrastruktur, før den kan sammenlignes med Bornholm, og det koster også mange milliarder at etablere.

Men hvis vi bare siger 10 milliarder på en ø, der skal have en transformatorstation på størrelse med vores på Bornholm til 3 GW plus lidt areal til bølgebrydere, så er det måske 60 hektar.

Det giver en pris pr. hektar på cirka 167 millioner kroner sammenlignet med jordprisen på Bornholm på 150.000 kroner. det vil sige energiøen i Nordsøen koster over 1.100 gange mere pr. hektar.

Når der forhåbentlig snart laves lovgivning sådan, at naboerne på Bornholm får erstatning, så taler vi måske om 50 ejendomme rundt om anlægget, hvor de som ligger tæt på anlægget får mest, og de der ligger længere væk fra anlægget får mindre.

Jeg ved ikke, hvor meget erstatning det sammenlagt kan blive til, men jeg kan gætte på 50 millioner.

Det svarer altså til under en tredjedel hektar på energiøen i Nordsøen for at kunne bygge landanlægget på Bornholm uden at stjæle naboernes ejendomsværdi.

Jeg vil endnu engang opfordre vores politikere på Bornholm og i folketinget til at få lavet den nødvendige lovgivning så vi kan undgå, at denne konflikt udvikler sig yderligere.

Prøv at sætte jer i vores sted. Hvordan havde I selv reageret, hvis jeres hus pludselig ikke kunne sælges, og jeres opsparing var væk?

Bornholms Regionskommune bør se på, hvordan Varde Kommune er lykkes med at lave en model for kompensation til naboer til vindmøller, og i stedet for at sige der mangler lovgivning, så bør Bornholms Regionskommune sige til Energinet og folketinget, at planerne ikke kan godkendes på Bornholm, før lovgivningen er på plads for at beskytte naboerne.

Bornholmd Regionskommune vil gerne være positive med hensyn til engergiøen, og de tror på, at det giver vækst på Bornholm, men det skal ikke være på bekostning af naboerne, som er bornholmske borgere, der betaler skat til Bornholm.