Kvinder er besværlige - eller er de?

Kære Brevkasse

Jeg er en velholdt og livsglad bornholmsk mand. Velholdt og velholdt… jeg er en livsglad mand...Livsglad og livsglad… jeg er en mand fra Åkirkeby!

Efter 42 års - eller er det efter 41 års - nej, det må være 38 års lykkeligt ægteskab. Det var i 1986? Den 17. eller 10. marts. Marts helt sikkert.

Nå, det er også sagen uvedkommende.

Vi blev viet i Allinge. Kirken var vist ikke gul, men den var helt sikkert ikke rund.

Nå, det er også sagen uvedkommende.

Lige pludseligt som lyn fra en klar spædekalv siger Anna Ma... Anne Mari.. næh, Anne Bir... Anne Loui...

Nå, det er også sagen uvedkommende.

"Jeg er dødtræt af at stege dine elendige frikadeller!” siger hun.

Så er jeg åbenbart ikke god nok længere.

“Og jeg er ved at kaste op over skinkefars af bornholmergris!”

Ja, så er hun også pludselig gået hen og blevet vegetar.

Jeg tror det hele startede, da jeg sagde, at svigermor og svigerfar var velkomne i weekenden.

“Det er så længe siden, vi har set dem, skat” sagde jeg imødekommende, “jeg vil gerne køre til Rønne og hente dem ved færgen, skat.”

Så brølede hun op, og teede sig som en fornærmet skoletøs.

“Skal jeg hellere hente dem i Ystad, skat?” forsøgte jeg, “eller København?”

Jeg tilbød ovenikøbet, at de kunne sove i vores seng. Jeg sover jo alligevel altid i stuen.

“Far har været død i 2 1/2 år!” hylede hun så.

Og det er måske nok en detalje, jeg ved nærmere eftertanke burde have indprentet mig. Men der er så meget, man skal huske på. Og kvinder kan være så utroligt nærtagende over de mindste ting.

Der har nu aldrig været meget liv i svigerfar, heller ikke før han døde.

Min kone er fra Slagelse, og i starten var jeg det underholdende indslag ved alle familiesammenkomster. Enhver dialog med min kones fætre, onkler, kusiner og tanter blev altid indledt med et “Nå, så du er fra Bornholm - nej, hvor spændende!”. Men det er som om den antropologiske interesse for min lokalkolorit er totalt falmet. Nu er det pludselig ikke charmerende længere at kjøssa og slet ikke at fæjggjas.

“Og jeg orker ikke at høre dine evindelige historier igen og igen. Om dengang du var soldat på Almegårds Kaserne. Og dengang du faldt i Rønne Havn. Og jeg er træt af dine hypokondriske undskyldninger om ondt i benet efter cykelturen op ad Vangbakken, om ondt i nakken fordi hovedpuden er for hård, ondt i ryggen fordi du hentede mælk til kaffen, ondt i hovedet fordi du skal have briller, ondt i håndleddet fordi du pudsede vinduer, ondt i maven fordi der var løg i frikadellerne. Næh, når din mor lavede frikadeller.... Det eneste sted du har ondt - det er sgu’ i røven.”

Ja, tænk det sagde hun, helt uprovokeret. Bare fordi jeg tog en morfar på divaneseren. Og hun blev ved i samme rille:

"Du kan fandme ikke åbne en dåse makrel i tomat uden at ligne en Tarantino-film.”

Jeg ved ikke, hvornår hun er blevet så intellektuel. Det var som om komplimenterne stod i kø:

“Ja, det er snart svært at finde en vinkel, hvorfra du ser lidt fotogen ud.”

Vi har sågar været i parterapi hos en fraskilt nordlandshobbit i Olsker. Jeg drak så meget urtete, at jeg fik tynd mave og slet ikke nåede at protestere, da hun foreslog, at jeg skulle ændre navn fra Carsten til Karsten.

Jeg har på fornemmelsen, at vi er på vej ind i en midtvejskrise. Når min kone kalder mig “bløddyret”, tvivler jeg på, at det er kærlig ment.

Tror du, det er for sent at gøre hende god igen?

Og det dersens vegetarkød, kan man få det på Hallegård?

Og hvem er Tarantino?

kærlig hilsen Carsten eller Karsten

Kære Carsten eller Karsten

Karsten eller Carsten? Gå efter det mest sexede, det tror jeg, din kone bliver glad for i længden.

Kvinder er en gåde. Hvis du holder døren for dem, er du en mandschauvinist, og hvis du lader være, er du uforskammet. Så meget for MeToo.

Hvis det var Guds mening, at vi alle sammen skulle være vegetarer, så ville kød ikke smage så dejligt af bøf.

Jeg foreslår, at I laver noget sammen. I kan for eksempel gå i Scala Gudhjem og se en Tarantinofilm med så meget blodigt kød, at det kan gøre selv Thor Gunnar Kofoed til vegetar. Tag på Bornholms Kunstmuseum og nyd guldaldermalerne, fra tiden før Bornholm gik af lave.

I kan osse tage en tur i Rønne Theater. Dog skal I undgå Ibsens “Et dukkehjem”, og husk at sove til middag, så du ikke falder i søvn i anden akt.

Hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted