Hvis du vil stå i spidsen for Bornholms turisme som direktør i Destination Bornholm, så skal du bo på... Bornholm!
Ja, det burde jo være den største selvfølge i verden, men det er alligevel et mindre nybrud, at Destination Bornholm i sit nye stillingsopslag er så specifik i kravet om den nye direktørs bopæl. I bunden af beskrivelsen af ansøgerens ønskede kompetencer fremgår det ordret, at "det er en forudsætning for jobbets varetagelse, at du har eller får fast bopæl på Bornholm", hvis du altså vil være i spil som afløser til Pernille Kofod Lydolphs job.
Og tak for det. Vi bliver nødt til at sige nej tak til turismedirektører, kommunale direktører og andre højstående mere eller mindre offentlige chefer, som nægter at tage 100 procent del i livet på Bornholm. Tiden, hvor man kan lade som om, at man er en slags bornholmer, fordi ens familie har et sommerhus herover, men hvor man så hver eneste weekend er hjemme hos familien i Nordsjælland, er forbi. Af hensyn til skattekronerne, ja, men i særdeleshed på grund af de kompetencer og den viden, man kun kan tilegne sig, hvis man færdes i det lokale miljø.
Vi har brug for den samhørighed, der følger af, at vores chefer bor på Bornholm. Det giver også et større ansvar for stedet og landsdelens indbyggere, hvis man selv er en del af det hele.