Her gik jeg og troede, at vi havde gang i en affaldsrevolution. Et er, at det er et nødvendigt og vigtigt skridt på vejen til at leve en anelse mere klimavenligt. To er, at det et af de mere overkommelige skridt at tage hen imod en mere bæredygtig verden. Skulle man tro.
Andre steder i Region Hovedstaden, hvor jeg bor, og som Bornholm desuden hører til, sorteres der for alvor og i det omfang, at der opstår nabokrige og køkkenindretningskriser grundet affaldssortering. Lad mig uddybe.
De særligt klimabevidste, som bor med adgang til fælles affaldssortering, spejder med falkeøjne efter, om der ligger uvelkomne genstande i biospanden. Gør der det, kommer der fluks sedler i opgange med store overskrifter, skrevet med versaler, understreg og udråbstegn: ER DU BLIND ELLER HVA?! og med et dertilhørende billede, som demonstrerer fejlen.
Ingen køkkener, i hvert fald de færreste, er designet til at sortere i pap, papir, plastik, glas, metal, bionedbrydeligt, småt brændbart. Det er minimum syv sorteringer, og det er bare oftest upraktisk, at der pludselig er mere affald end service og køkkengryder. Men folk forsøger, folk øver sig, og mange går tilmed oprigtigt op i det.