I skole i hjemmet

I skole i hjemmet
Arkivfoto
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 17. oktober 2024 • 05:30
Af:
Katharina Kirchner
Østermarie
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 17. oktober 2024 • 05:30

Velkommen! Dette er første bidrag til den nye serie ”Hjemmeundervisning”.


Vi startede i går med et overblik over, hvad man kan forvente i denne serie. I dag går vi så lige på emnet, og hvad kan være en bedre start end dette spørgsmål.

Hvad i alverden er hjemmeundervisning? Går vi bare i skole derhjemme?

Det korte svar er “ja” OG ”nej”

Fakta er, at hjemmeundervisning næsten findes i lige så mange former, som der er familier og børn med hjemmeundervisning. Nogle kalder sig ligefrem for ”ikke-undervisere. Lad os se på de forskellige former.


Online skoler

De mest skolelignende hjemmeundervisere køber en plads hos en online skole, og barnet går rent faktisk i skole i hjemmet; det minder meget om situationen under pandemien.

Barnet har klassekammerater fra hele verden og en lærer, der er ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.

Fordelen er, at forældrene ikke oplever stress ved at skulle gøre det hele selv, og generelt tager det kortere tid. Det skyldes dels, at da undervisningen er online, så er der færre ting, der distraherer end i et klasseværelse, ligesom der ikke er nogen transporttid.

Ulempen er for nogle forældre den manglende fleksibilitet med hensyn til tidspunkter samt udgiften til skolen.


Traditionel hjemmeundervisning

Ved den mere traditionelle hjemmeundervisning vælger familien som regel et pensum fra en af de mange onlinetilbud eller ud fra den information, som den lokale skole giver om årgangens forventede læring.

Forældrene laver en fast rytme for hele familien, hvor der er afsat tid til undervisning. I dette tidsrum sidder den ene forælder (som oftest moderen) sammen med barnet og gennemfører undervisningen, så man har i praksis flyttet skolen ind i hjemmet og familien.

Det ligner derfor den første form en hel del med den forskel, at den undervisende forælder er nødt til at beherske det faglige stof, inden der kan undervises i det.

En tredje måde


Men ikke alle gør det på en af disse to måder.

Nogle familier bygger på forskellige skoler for at finde ud af, hvad der kræves på årgangen. Nogle familier følger delvist et online pensum, men bruger det primært som inspiration. Og andre familier planlægger hele skoleåret og strukturen selv eller følger slet ikke nogen egentlig plan.

Mange familier tager derved udgangspunkt i barnets interesser, og barnet lære at læse, skrive og matematik ganske let, mens de arbejder med dinosaurer, traktorer, hyæner, eller hvad der nu interesserer det for tiden.

Nogle familier kalder sig ligefrem ”ikke-undervisere”, fordi de ikke laver egentlig undervisning i traditionel forstand, men de ved, at deres børn i virkeligheden hele tiden lærer noget.

Den store sandhed


Her kommer den store sandhed. Børn lærer ting, uanset hvordan du griber undervisningen an. Vi vil komme meget mere ind på dette i et senere indlæg.

Det er vigtigt for mig her i det første indlæg at understrege, at en ’normal’ skole ikke er en garanti for, at barnet virkelig lærer det, som der undervises i.

Såvel en ’normal’ skole som hjemmeundervisning kan være en god eller en dårlig ting for barnet. At være hjemmeunderviser betyder ikke, at man er et bedre menneske/forælder – man gør det blot anderledes.

Endnu en ting skal med. I Danmark er hjemmeundervisning lovlig, og der er altid en person med den officielle opgave at føre tilsyn med undervisningen mindst en gang om året. Det betyder, at denne person mødes med familien, men formen og indholdet afhænger meget af den tilsynsførende. Mange familier dokumenterer i løbet af året således, at den tilsynsførende kan se, at der sker en læring hos barnet.

Ikke valget for alle


Man skal forstå, at hjemmeundervisning ikke er en ting for alle.

Mange forældre er glade for, at nogle andre tager ansvaret, fordi det giver et afbræk i hverdagen. Nogle forældre har et job udenfor hjemmet, og for andre er økonomien en bremse. Godt nok behøver du ikke at betale for alle mulige aktiviteter, men du skal jo stadig have penge til at leve for; ikke alle har råd til hjemmeundervisning, og det er i særdeleshed udfordrende for enlige forældre, som står for hele indkomsten.

Endelig skal vi heller ikke glemme det forhold, at det endog kan være bedre og sikrere for et barn at have nogle timer udenfor hjemmet hver dag.


Hvis du vil læse mere om dette i virkeligheden meget store emne, så ses vi igen om to uger, hvor vi vil se nærmere på: Hvorfor hjemmeundervisning?



Fakta

Katharina Kirchner er forfatteren bag vores nye serie ”Hjemmeundervisning”

Katharina er 38 år gammel og stammer fra Tyskland, men bor nu i Østermarie med en 6-årig og 2 katte. Hun er oprindeligt kontoruddannet, men har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv. Udover at hjemmeundervise sit barn driver hun selvstændig virksomhed.

Hjemmeundervisning er blevet mere almindeligt på Bornholm de senere år, og Katharina vil hver anden torsdag giver et indtryk af denne undervisningsform.

Katharina skriver på engelsk, og teksterne er oversat af debatredaktøren.

FÅ ABONNEMENT