Er det beskyttelse af terroir, vi taler om? Eller er vi bare kollektivt sure på Amanda Torskerogn?
Indtil nu er der bare ikke blevet henvist til én eneste konkret undersøgelse, som peger på, at en mærkning er en nødvendighed for at komme videre med den bornholmske fødevarefortælling.
Hvis det viser sig, der er et konkret behov og et reelt ønske blandt producenterne og forbrugerne om et mærke, der fortæller, at denne fødevare er bornholmsk, er det så nødvendigt at genopfinde den dybe tallerken?
Hvad med at bruge Gourmet Bornholm og arbejde videre med dét koncept? Det er jo bornholmske producenter, der er medlemmer, og som aktivt har valgt at være en del af det. Det ville både harmonere med foreningens formål og give kommunikationen en allerede eksisterende platform.
Tilbage står behovet for os producenter, der arbejder med terroir. Kunne man forestille sig den løsning, at Gourmet Bornholm kunne facilitere, at den lille gruppe af de mindre virksomheder med de små produktioner af netop helt ægte bornholmske fødevarer, at vi kunne få lov til at gå sammen i en elitegruppe og mødes internt for bedre at kunne videndele og støtte hinanden? Kunne man forestille sig et scenarie, hvor medlemmerne af denne gruppe udvælges af en jury, der vurderer autenticiteten i arbejdet med lokale råvarer, madkulturhistorien og det bornholmske terroir?