Hvad har Folkemødet gavnet os?

Lasse Glavind er ikke begejstret for udviklingen - hverken i Folkemødet eller på Bornholm generelt.

Jeg stødte ind i den her i forrige uge på Bornholm – se billedet. Den stod oppe i land mellem Østermarie og Ibsker. Om aftenen nede ved havet i Listed lugtede der cirka fifty-fifty af blomstrende raps og gylle. De to ting er nemlig sært forbundne her i 2024.

Om lidt er der så det årlige folkemøde på samme Bornholm. Den fremherskende vindretning i Danmark er vestenvind, og Allinge ligger i den vestlige ende af øen, så chancen for gyllelugt til djøfdistortion er mindre, også selv om netop superidyllen Bornholm er landets mest svine- og gylletætte område. Måske er det også lidt sindbilledet på selve Folkemødet. Deltagerne sidder i en postkortidyl - trygt i læ for verdens indimellem stinkende virkelighed, mens de redder den - verden - med store ord i tv.

Mange bornholmere er stolte af Folkemødet og de mange pæne ord om mødekulissen. Det forstår man jo godt. Men hvad har bornholmerne egentlig fået ud af Folkemødet - ud over tv-tid fra havnen i Allinge og stejlt stigende huspriser? Og hvad har vi alle sammen fået ud af det? Har vi fået et bedre og mere velfungerende folkestyre ud af det? Er samtalen mellem høj og lav i DK styrket? Er de politiske beslutninger bedre forankret i viden og indsigt og kvalificerede fremtidsbud fra den virkelige verden? Er troen på demokratiet blevet styrket og deltagelsen øget? Måske var tiden inde til, at nogen turde stille det spørgsmål i plenum i Allinge.

Fiskerikulturen er begravet.

På Bornholm har de lige lagt 10.000 års fiskerikultur endeligt i graven. Østersøen er død, dræbt af overfiskeri og gylle. Men man kan stadig få røgede sild på Folkemødet. De sendes med lastbil fra Hirtshals. På Bornholm har de også fået en "flexboligordning", der har presset priserne på de mest attraktive huse op på et niveau, hvor almindelige bornholmere slet ikke kan være med. Det er heller ikke meningen. "Flexboligerne" er tænkt som sommerhuse for det velhavende segment "overfra", der har folkemødeforelsket sig i øen, men som ikke kunne drømme om at bo og betale deres skat der. Så nu står nogle af de mest idylliske byer halv- og heltomme undtagen i sommerperioden a la rigmandspostkortidyller i Provence. Bornholmerne har solgt arvesølvet og er blevet turister på deres egen ø.

Hverken arbejdspladser eller penge.

Og så var der al gyllen - eller svinene. Der er ingen rigtige arbejdspladser og penge i dem i forhold til deres massive træk på øens konto, og der er heller ingen mennesker i dem. Oppe på øen, hvor de mange Assentoft-siloer hersker, ligger gårdene nu øde hen med deres hermetisk lukkede svinestalde, kun befolket af spøgelser og de underjordiske, der stadig måtte være tilbage, når marksprøjten og gyllebroen har gjort deres.