Her er den afgørende forklaring på at prisen stiger kraftigt

De større omkostninger på Bornholm skal deles på færre mennesker og på færre kilowattimer.

Benny Elmann-Larsen kalder i Tidende Trefors forklaringer "søforklaringer" og kalder på at få sund fornuft op foran.

Det skal jeg prøve. Men inden jeg kommer dertil, skal jeg da gerne indrømme, at det er ærgerligt, at noget stiger i pris på et tidspunkt, hvor man har mest brug for det modsatte, og at der argumenteres med, at det skyldes elbiler og varmepumper, som man ikke nødvendigvis selv ejer.

Det vil jeg gerne råde bod på, for jeg må erkende, at vi ikke har været dygtige nok til at forklare de ændringer, vi laver. Det er nemlig sådan, at måden, hvorpå tariffer skal beregnes fra årsskiftet, ikke i sig selv får prisen til at stige væsentligt for en gennemsnitsfamilie. Når den samlede pris alligevel stiger ganske betragteligt, så skyldes det omkostningerne til at drive elnettet med. Det vil jeg uddybe nedenfor.

Inden jeg uddyber dette, vil jeg dog gerne begynde et andet sted. Bornholmerne har gennem mange år haft et dyrere elnet end resten af Danmark. Det er, fordi der er tale om et stort net til få borgere – der er for få til at betale det. I perioden fra 1965 og frem til 2020 er befolkningstallet faldet med 18 procent fra 48.620 til 39.499 i 2020. Der er altså færre mennesker til at dele omkostningen. Så er der nettets udstrækning. Sammenlignes der med Trekantområdet, som er det område, vi har tal fra, er der mere end dobbelt så mange kilometer kabel og næsten dobbelt så mange komponenter på Bornholm på halvt så stort areal, for at dække det samme antal borgere. Yderligere transporteres der på Bornholm tæt på 30 procent mindre el per borger end i Trekantområdet. De større omkostninger på Bornholm skal altså deles på færre mennesker og på færre kilowattimer. Det er ikke mærkeligt, at elnettet bliver dyrere for bornholmerne.

Endelig er der det forhold, at Trefors ejere har betalt Beof cirka 100 millioner kroner, idet Beof ikke selv havde fået opkrævet dette beløb i tidligere år. De penge skulle bornholmerne have betalt til Beof tidligere. De er en del af prisen i 2023.

Nu stiger prisen så meget på Bornholm – ligesom den i øvrigt stiger alle steder i Danmark. Omkostningen til at dække nettabet er steget meget fra 2022 til 2023 på grund af de stigende elpriser. I 2023 udgør omkostningerne til nettab således 45 procent af de samlede omkostninger ved at drive elnettet. For en gennemsnitsfamilie med et årsforbrug på 4.000 kWh er er prisen for betaling af nettabet i 2023 sammenlignet med prisen i 2022 steget med 28 procent eller i absolutte tal 1.070 kr. Det er altså omkostningerne til nettabet, der er den helt afgørende forklaring på, at prisen stiger så kraftigt.

Den nye model, som gør strømmen dyrere i nogle timer og billigere i andre timer, påvirker regnestykket langt mindre, end man skulle tro. Der fokuseres meget på den forbruger, som ikke har elbil eller varmepumpe. Hvorfor skal denne kunde betale de høje priser, når de høje priser er lavet for at få elbiler og varmepumper til at forbruge strøm på andre tidspunkter? Det virker ikke rimeligt.

Men når vi regner på en gennemsnitsfamilie med et årsforbrug på 4.000 kWh, og med samme forbrugsprofil i den gamle og den nye model – altså, at de bruger strømmen på samme tidspunkt i de to modeller, ja så kommer de til at betale stort set det samme i begge modeller. I de forbrugsprofiler, vi har analyseret, er forbruget i de fire dyre timer stort set identisk med forbruget i de seks timer om natten. Så selv om det intuitivt virker urimeligt, at man skal betale ekstra for at lave mad, så udjævnes det hele af, at man kommer til at betale mindre for den strøm, man bruger resten af dagen. Det giver til gengæld den mulighed, at man så kan tjene lidt penge på at flytte noget af sit forbrug til de billige timer. Og har man ikke lyst til eller mulighed for det, så blev ondt ikke værre.

Men at priserne er steget, det gør ondt på os alle sammen.