Grønland står over for svært spørgsmål

Grønlands selvstændighed er et vanskeligt spørgsmål, mener Leif Olsen.

Grønland er en nation. Hvis det grønlandske folk ønsker selvstændighed, så har de krav på det – det fremgår faktisk også af den gældende lov om Grønlands selvstyre.

Om det er klogt, skal jeg ikke udtale mig om, men det er en indlysende ret, som det grønlandske folk har.

Der er imidlertid nogle konsekvenser.

Internationalt

Grønland er ikke medlem af EU – og som udgangspunkt heller ikke af Nato – hvis landet ikke er en del af Rigsfællesskabet.

Umiddelbart betyder det manglende EU-medlemskab, at Grønland vil miste den frie bevægelighed i forhold til EU – herunder Danmark. Der vil også skulle forhandles nye handelsaftaler – hvis der er interesse for sådanne hos de to parter.

I forhold til Nato skal man være opmærksom på, at Grønland jo ikke har noget selvstændigt forsvar. Grønland vil derfor være nødt til at indgå en aftale med et andet land – nok USA – om forsvar, overvågning, redningsberedskab og så videre – det vil Danmark jo ikke udføre i et andet land.

Danmark og Grønland

En grønlandsk selvstændighed vil naturligvis medføre, at Danmark trækker sig tilbage.

Dermed vil bloktilskuddet fra Danmark blive afviklet – eventuelt over en periode på måske fem år. Bloktilskuddet er cirka fire milliarder kroner om året og udgør cirka halvdelen af selvstyrets økonomi.

Derudover betaler Danmark for eksempel for forsvar og beredskab, politi og så videre.

Endvidere har grønlandske borgere også ret til uddannelse, sygehusbehandling, sociale ydelser, opholdsret med videre i Danmark, og dette vil naturligvis bortfalde ved en selvstændighed.

For Grønland

Hvad Grønland vælger – det kan kun den grønlandske befolkning afgøre - fuld selvstændighed – et afhængigt territorium under USA – en delstat i USA (næppe realistisk) eller noget helt andet.

Pointen er blot, at Grønland i hvert fald i løbet af få år skal træffe nogle drastiske beslutninger.

Den grønlandske økonomi er ikke selvstændigt bæredygtig i øjeblikket. Om den kan blive det via turisme, råstofudvinding og markante ændringer i serviceniveau og geografiske fordeling af befolkningen er et åbent spørgsmål. Det bliver i hvert fald en udfordring.

Der skal skabes finansiering til politi, et komplet sundhedssystem, et komplet uddannelsessystem, et diplomatisk system etc. Grønland kan naturligvis håbe på, at USA – udover militæret – også vil betale for disse elementer, men hvis man ser på andre amerikanske territorier – for eksempel Puerto Rico og American Samoa – så kan man nok tvivle herpå.

Om Grønlands knapt 60.000 indbyggere selv kan finansiere dette virker ikke troværdigt for nærværende.

For Danmark.

Grønlands selvstændighed vil betyde, at Danmark mister strategisk betydning, fordi Danmark ikke længere vil være en arktisk nation

Overordnet kan man dog sige, at om Grønland hører til Rigsfællesskabet eller til en anden allieret nation ikke gør den helt store forskel. Forskellen vil være, hvis Grønland vælger Rusland eller Kina som partnere.

På den anden side vil Danmark spare en hel del penge – i bloktilskud og i de øvrige mange øvrige afledte udgifter.

Træf en beslutning

Under alle omstændigheder må Danmark kunne kræve, at Grønland snart træffer en beslutning. Diskussionen har været i gang længe, og før eller senere må det stoppe.

Helt konkret kan man sige, at den markante forøgelse af forsvarsbudgettet i Danmark gør en relativt hurtig beslutning nødvendig. Hvis Grønland vil være selvstændigt, så skal Danmark ikke bruge penge på at opruste en arktisk militær kapacitet – så skal pengene bruges på andre, nødvendige områder.

Det er Grønlands beslutning, men så er man også nødt til at træffe den – og hellere i 2025 end i 2035