Gravgaard: Bornholms skilift er en kærlighedserklæring

Man skal være en særlig slags optimist for at bygge alpint skiløb på en ø uden bjerge. Heldigvis har Bornholm netop den slags mennesker.

Bornholm er en klippeø. Vi har stejle skrænter, sprækker, klipper og dramatiske kyster. Men når det kommer til højdemeter, er vi ikke ligefrem Alperne.

Alligevel findes der et sted på øen, hvor man kan spænde skiene på, tage liften op og suse ned igen – og hvor kinderne bliver røde af kulde og fart. Skibakken i Østerlars er et lille mirakel, og det mirakel hedder i praksis Ole Harild og Bornholms Skivenner.

For det kræver noget helt særligt at holde en skibakke i live på Bornholm. Det kræver frost, tålmodighed og et næsten stædigt gåpåmod. Og det kræver frivillige, der igen og igen stiller op – også når vejret driller, og også når det virker som om, vinteren slet ikke har tænkt sig at komme i år.

Følger man skibakken på Facebook, kan man nærmest mærke kampen i fingrene. Snekanonen skal køre på de rigtige tidspunkter. Vækkeuret ringer om natten. Sne skal samles, flyttes, bygges op i kæmpekugler og fordeles igen. Det er ikke noget, man gør for pengenes skyld. Det er noget, man gør, fordi man elsker det.

Og derfor er det så dejligt, at Kong Vinter i weekenden endelig kastede sin fortryllelse over Østerlars, så skibakken kunne åbne. Og som Ole Harild selv sagde: Der har næppe været flere gæster.

Det siger noget om, hvor meget sådan et tilbud betyder – netop fordi det er så sjældent, og fordi det er så unikt.

Vi skal heller ikke undervurdere værdien af det, der står ved siden af pisten: En ægte bjælkehytte. Skileje. Et sted, hvor man kan komme ind, få varmen og føle, at man faktisk er på skitur – selvom man stadig er på Bornholm.

At det tilmed sker i samme uge, hvor resten af landet holder vinterferie, er næsten for godt til at være sandt. Bornholm har ekstra mange vintergæster lige nu, og skibakken giver øen endnu en oplevelse, man ikke kan få andre steder i Danmark.

Skibakken er ikke bare sjov. Den er også et billede på noget, Bornholm har brug for mere af: mennesker, der skaber noget, som ikke burde kunne lade sig gøre – men som gør det alligevel.

Derfor skal der lyde en stor tak til Ole Harild og Bornholms Skivenner. For hver eneste gang de får bakken åbnet, gør de Bornholm lidt mere levende, lidt mere overraskende og lidt mere unik.

Det er værd at glæde sig over.