Folkemødet, debat og kritik

Danny Christensen forholder sig kritisk til foreningen bag Folkemødet og efterlyser mere fokus på åbenhed og lokalsamfundet.

Skal Folkemødet beskyttes mod debat og kritik, spørger Tidendes leder og andre landsdækkende aviser. Nej, selvfølgelig ikke, lyder svaret.

Ikke en festival

Hver eneste gang, der ved de sidste års mange udskiftninger i FM husets ledelse og bestyrelse, er kommet et eller andet kritikpunkt, så lyder svaret enstemmigt: Vi er Danmarks demokratifestival.

Men nej, I er ikke en festival. I er et Folkemøde! Demokratiet bør da i så fald først og fremmest gælde for jeres egen organisation? I er bestemt ikke gode til at modtage hverken kritik eller at udøve demokrati, når det gælder jeres egen organisation. Selvfølgelig er det da misforstået, at politikere, der er folkevalgte, ikke må kritisere BRKs folkemødeforening?

Lukkethed

Folkemødeforeningen har lukkede årsmøder/generalforsamlinger, hvor der i år sad et potentiel nyt bestyrelsesmedlem med til mødet uden, at den pågældende var medlem af foreningen.

Man udpeger nye medlemmer ud fra indstillinger fra lokale venne- og bekendtskabsprofiler - personer, som hverken formand eller næstformand kan kende noget som helst til. Den alt for store og flydende udskiftning, der de senere år har præget denne selvbestaltede gruppe af enstænkende, semiprofessionelle bestyrelsesmedlemmer, har fra start af, fået al tænkelig støtte og opbakning fra såvel kommunen som lokalbefolkningen.

Tilliden smuldrer

Tilliden smuldrer imidlertid langsomt, og det synes som om, at det vigtigste er at beskytte sig selv mod kritik fremfor at fremme åbenhed og debat, som Tidende skrev i sin leder.

Måden, som det sidste års tids mange problemer med hyppige ledelsesudskiftninger, håndteres på af formanden Vibe Klarup, er under al kritik. At hun desuden endda tillader sig at påstå, at Benny Engelbrecht, den tidligere socialdemokratiske minister, ikke kan tillade sig at stille kritiske spørgsmål omkring et civilsamfunds beføjelser, er skudt helt forbi.

Beskyttelsen har nu, endnu en gang, reddet direktøren på målstregen, siden den mildest talt uheldige direktør udbad sig en tre dages timeout. Det seneste - den kiksede invitation til impulsive mødeafbrydelser og demonstrationer - nærmer sig en parodi.

Fremtid

"Giv dem nu en chance", lyder det rundt om i vort lille lokalsamfund.

Ja, selvfølgelig, det har vi da gjort nu i 14 år. Men det kræver snart en dybere debat og en afklaring af hvem , der bestemmer? Er det den uheldige direktør, eller er det den kontroversielle bestyrelsesformand?

Hvor får hun og den sympatiske næstformand, Søs Marie Serup, egentlig nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmers navne og meritter fra? De aner da intet om hvem, der kunne være gode emner her fra vort lille lokalsamfund eller om hvem, der ved hvad der rører sig her på Nordlandet?

Alligevel blev der sagt om de nyvalgte medlemmer, at det var folk, der ved, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Det gør de bare overhovedet ikke. For de kommer fra de samme logelignende fora, hvor man blot bekræfter hinanden i egne synspunkter. De kommer fra det samme segment, og sidder i de samme halledelser, spiller i den samme golfklub, jagtforening og fugleskydningsloger. Alle sidder de i de samme meget snævre netværk og udnævner sig selv og hinanden i et væk, hvilket de mange personsammenfald i disse fora vidner om.

Hvad vil vi

"Er Folkemødet overhovedet demokratisk?", spørges der nu om på lederpladser rundt om i landets aviser?

Det må debatten meget gerne fra dags dato komme til at handle om. For hvad vil vi egentlig med Folkemødet? Hvilken vej skal vi gå? Folkemødet bør være en platform for en fri og åben debat - ikke kun i de 3 Folkemødedage, men også i folkemødeforeningen og lokalsamfundet i alle årets øvrige 362 dage.