Farvel til Facebook

Jeg er frivilligt ekskluderet.

Noget drastisk

Jeg har gjort noget drastisk, jeg har slettet min Facebook-konto! Simpelthen. BUM! Nu kan man ikke længere ”PB-mig”, ”tagge-mig” eller ”prikke-mig”.

Tilbage står to spørgsmål: 1) Hvorfor og 2) hvad rager det læsere af Bornholms Tidende?

Sidste spørgsmål først

Jeg vil gerne starte med det sidste spørgsmål, og det korte svar er, at jeg ønsker, at DU gør det samme – eller i hvert fald overvejer det.

Det er nemlig bemærkelsesværdigt i hvilken grad. at vores civilsamfund er sammenvævet med denne altdominerende mastodont af et socialt medie.

Hvad tid kan du spille tennis i Rønne? Hvornår mødes strikkeklubben i Tejn? Er det mon nogen, der er interesserede i denne slåbrok inden jeg overlader den til BOFA? Svaret findes på Facebook. Der er vel ikke den forening på Bornholm, eller resten af det danske land, der ikke benytter Facebook til stort eller småt, og vores afhængighed af ét stort medie er ærligt talt skræmmende.

Så her er en opfordring til alle bestyrelser og ildsjæle derude, at overveje om der ikke kan være andre måder at gøre tingene på. Og det gælder sådan set også dem, der koordinerer fællesspisning eller ture med de gamle soldaterkammerater. Hvad gjorde man før i tiden? Kan vi virkelig ikke leve uden?

Jeg ønsker en offentlig debat om civilsamfundets afhængighed af Facebook.

Besværligt

Det vil blive besværligt. Facebook er et fortrinligt sted for foreninger, små virksomheder eller grupper af mennesker, der samler sig om et-eller-andet.

Der er faktisk ikke noget reelt alternativ - ikke ét alternativ i hvert fald. Men det er bare ikke grund nok for mig.

Første spørgsmål

Og nu er vi nået til det første spørgsmål jeg stillede indledningsvis, nemlig hvorfor?

Der er ikke én god grund til at jeg har slettet min Facebook-konto. Derfor vil det tage alt for meget spalteplads at skulle gennemgå det udførligt, og jeg skal gøre det kort.

Der er tre hovedårsager for mig: De personlige årsager, de samfundsmæssige (som jeg har redegjort i det foregående) og de sikkerhedsmæssige årsager.

Personligt er jeg ærlig talt træt af det, som mediet kan tilbyde. Når man åbner Facebook bliver man mødt af en stor bunke reklamer. Der er meget sjældent nogle af min FB-venner, der deler noget som helst.

Desuden er der dette lidt nyere fænomen, der kaldes ”shorts”; små videoer, der fortsætter i en endeløs algoritme-baseret strøm. Der er voksne mennesker, der er blevet afhængige af disse videoer. Jeg har indtil nu løst problemet ved at fjerne app’en fra min telefon, og så kunne det være ved det.

Men hvis man skal være den forandring, man gerne vil se i verden, og med den nye sikkerhedsmæssige situation, så er jeg ikke længere tryg ved, at META ved alt om mig og mine netværk.

Så nu er jeg altså én af de frivilligt ekskluderede, der må begå mig i foreningslivet på bedste vis, og forsøge at bekæmpe min frygt for at gå glip af noget

… og ellers kan jeg faktisk nå at fortryde inden der er gået 30 dage.