Én ø – ét skolevæsen

Uanset politisk ståsted bør vores fornemmeste opgave være, at give alle bornholmske børn et godt afsæt for det videre liv.

Det er ganske enkelt bekymrende, når hver femte elev i den bornholmske folkeskole dumper afgangsprøverne i dansk og matematik.

Perioder med lukkede skoler som følge af coronavirus optræder som en udbredt forklaring på problematikken. Men burde alle skoler på Bornholm så ikke være ramt? Nedlukningen i coronatiden var ikke et kommunalt fænomen. Det påvirkede samtlige skoler på øen – også privat- og friskoler.

Bornholm et det sted i landet, hvor flest elever går i privat- eller friskole. Ser man på dumpeprocenten her, så er den helt nede på 5,6 procent - altså næsten det halve af landsgennemsnittet for folkeskolerne - og langt under de 20,1 procent, som er gennemsnittet for folkeskolerne på Bornholm. Også gennemsnitskarakteren er noget højere i det private: 7,9 mod 6,6.

Automatsvaret fra nogle vil være, at børn i privat- og friskoler kommer fra velstillede, ressourcestærke familier. Men vokser hvert tredje barn på Bornholm virkelig op i en velstillet familie?

Ser vi på skolernes løfteevne, altså målet for hvor godt eleverne klarer sig til afgangseksamen i 9. klasse, baseret på deres socioøkonomiske baggrund, er billedet blandet. På toppen af listen er en friskole, efterfulgt af to folkeskoler, og hernæst to fri- og privatskoler samt to folkeskoler.

Børn er med andre ord i udgangspunktet ikke væsentligt bedre stillet i det private. Opgaven for skolerne er stor uanset. For der er mange udsatte borgere på Bornholm.

Hvordan kommer vi videre?

Politisk har man i mange år slået ring om folkeskolen på Bornholm. Det mener jeg, har været bidragende til den kedelige situation, vi nu befinder os i.

I stedet bør vi i højere grad åbne op for samarbejdet, så vi kan lære af hinanden på tværs. Åbne op for faglige fællesskaber, sparring og udvikling. Være nysgerrige på hinanden. Alle skoler, uanset tilhørsforhold og forudsætninger, har deres styrker og erfaringer de kan bidrage med. Det bør vi udnytte. Og selvom det måske kan lyde banebrydende, er det er ikke ukendt praksis i andre dele af landet.

Uanset politisk ståsted bør vores fornemmeste opgave være, at give alle bornholmske børn et godt afsæt for det videre liv, uanset om deres forældre har valgt at de skal gå i en folkeskole eller privatskole.

Kommunen må aldrig lukke sig om sig selv. Måske er det på tide, at vi i højere grad tænker én ø, ét skolevæsen?