En ø, der sejler den forkerte vej

Thomsen vil en anden vej og fokuserer igen på administrationen.

Er det mon muligt for vores kommune at lave en acceptabel og realistisk spareplan?

Det er en plan, som vi ganske enkelt er tvunget til at fremlægge. Desværre tror jeg, at vi alle må finde os i, at kommunens service bliver en lille smule forringet - ligesom mange af os får lidt længere til øens rådhus.

Dette bliver helt nødvendigt, da pengene hverken kan eller må hentes i kommunens sociale opgaver, ældreplejen, skolerne eller børneinitiationerne.

Kommunalbestyrelsen har mange forklaringer på de røde tal

Faktisk har kb-medlemmerne hele syv.

Og ja, vi har sikkert flere socialt udsatte borgere end gennemsnittet af landets kommuner, ligesom vi sikkert også har flere ældre borgere, hvoraf de svageste trækker på ressourcerne - her specielt hos plejepersonalet, på plejehjemmene og i hjemmeplejen.

Dog skal vi huske, at mange af kommunens pensionister er ældre borgere, der kommer fra store dele af Danmark. Det er borgere, der er kommet herover for at nyde deres otium i skønne omgivelser, og de fleste har med, hvad de skal bruge til deres alderdom!

Vi skal også huske, at mange af udgifterne til vores udsatte borgere vel er en del af de penge, som staten bevilliger.

Med andre ord, vi er i høj grad med til at berige vores ø på næsten alle måder, så her er ingen besparelser at hente.

Ej heller kan der spares på skolerne og småbørnsinstitioner.

Administrationen igen-igen

Så uanset at Jacob Trøst og René Danielsson ikke mener, at kommuneadministrationen herovre er for stor, så oplever jeg, at de taler imod bedrevidende.

Men hvor kan der så spares. Svaret kan kun blive i administrationen samt måske via frasalg af unødvendige administrationsbygninger rundt på øen.

Men hvordan?

Når administrationen er spredt ud over flere byer, for eksempel Rønne Nexø og Tejn, så tror jeg, at en samling af administrationen på en lokalitet i sig selv både vil give gode besparelser og mulighed for rationelle arbejdsgange, og samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse vil blive lettere og mere overskuelig.

En anden opgave, som ledelsen skal løse, er at finde ud af, hvordan arbejdsgangene i forvaltningerne fungerer, og om opgaverne bliver løst af de rigtige medarbejdere.

Det kræver kompetent ledelse!

Opgavefordeling

Opgaverne blandt medarbejdere i en organisation, offentlig eller privat, har det med at springe fra bord til bord.

Hen ad vejen ender opgaverne ganske ofte uhensigtsmæssig, hos dem, der ikke kan sige nej, og som i forvejen har rigeligt at lave.

Det betyder, at andre ansatte måske godt kan modtage flere opgaver.

Samtidigt vil en sammenhængende forvaltning, ledet af kompetente ledere, hurtigt kunne få fjernet eller minimeret uhensigtmæssige regler, kontrolsystemer og arbejdsgange, og det vil hurtigt vise, at økonomien begynder at gå den rigtige vej.

Et anden gode af ovenstående processer vil være, at medarbejderne reelt får mulighed for mere selvbestemmelse, og at de derfor vil kunne give en bedre, effektiv og sammenhængende service til borgerne i de enkelte forvaltninger - for eksempel i ældreplejen.

Resultatet

Som sidegevinst tror jeg, at arbejdsmiljøet og arbejdsglæden vil blive mærkbart højnet hos medarbejderne, da glade og tilfredse borgere alt andet lige gør, arbejdet lettere for medarbejderne.

Resultatet af sådan en proces kan dårligt undgå at skabe plads til personalemæssige besparelser, herunder færre ledere, hvilket vil gøre det lettere at lave fornuftige budgetter - både på kort og lang sigt.

Med en sådan samling af administrationen er der mulighed for, at både den politiske og den administrative ledelse kan samles, og sammen finder ud af, om ledelsen er godt nok klædt på til at kunne løse en sådan opgave eller om ledelsen skal klædes bedre på til de mange nye og forhåbentligt spændende opgaver.

Erfaring

I en lang årrække har jeg arbejdet med ledelse og udviklingsopgaver i private og offentlige virksomheder.

Jeg var for eksempel en af de første ledere, der indførte selvstyrende teams i en større sekter i produktionen hos Novo Nordisk A/S, hvilket blandt andet betød, at der blev skrællet et ledelseslag af.

I de sidste 30 år af mit arbejdsliv har jeg arbejdet som erhvervspsykolog i både kommuner, amter, styrelser, sundhedsvæsenet og i private virksomheder. Jeg har aldrig oplevet, at der ikke var store forbedringer at hente i den daglige drift - ikke mindst via dygtige og engagerede ledere, der er forandringsparate og kan give det videre til deres medarbejdere.