En madkunstner, 6 kokkeelever og et ønske om at skabe forbindelse mellem Bornholm og verden derovre

Søren Møller Christensen giver junis opdatering fra Elværket

Den første tanke, der falder ind, når man siger Energiø Bornholm, er ofte vindmøller.

Derfor var vingespidsen i vores udstilling på Rønne Gl. Elværk også en del af borddækningen, da vi den 6. maj samlede 180 gæster fra 12 lande til vores årlige summit. Her anrettede madkunstneren Tine Galatius sammen med 6 kokkeelever grønne energishots på vingespidsen.

Mens Tine Galatius kommer ovrefra, studerer de 6 kokkeelever på Campus Bornholm. Kokkeeleverne var med fra det første snit af grøntsagerne, der blev forvandlet til kæmpe blomster, aspargeshave, stengærde og en jordfyldt grøntsagshave - alt sammen spiseligt, en stor oplevelse for gæsterne og en unik faglig inspiration for kokkeeleverne.

Energiøen kommer til os ovrefra, men vi gør den lokal

Historien ovenfor illustrerer for mig en af de væsentligste værdier i den opgave, som vi står overfor med Energiø Bornholm.

Energiøen ændrer Bornholms position fra at være et yderområde til at være et europæisk centrum for grøn energi. Med den nye position følger opmærksomhed fra omverdenen.

Opmærksomheden, der både kan komme til udtryk som et stort landanlæg, vindmøller ude på havet, omtale i nationale og internationale medier, samarbejde med Gotland, Åland og Saaremaa og besøg fra hele verden, kan virke overvældende. Til tider kan man næsten få en følelse af, at det der sker, mere angår resten af verden end Bornholm. Vi skal dog ikke lade os overvælde. Vi skal tage imod opmærksomheden og vende den til at være afsæt for lokal udvikling, fordi den store opmærksomhed kommer med muligheder for lokal bornholmsk udvikling, som der var tilfældet med de 6 kokkeelever, og som det er tilfældet med investeringer, der kan skabe arbejdspladser, natur, miljø og bedre rammer for den lokale forsyning.

Flere arbejdspladser, flere bornholmere og et mini-universitet

Mit fokus er, at de store investeringer skal give en bred lokal effekt. Flere indbyggere, større arbejdsstyrke, investeringer i boliger, udvikling af det lokale forsyningssystem, vækst i lokale virksomheder og tiltrækning af nye virksomheder er eksempler på mulige effekter – og illustrerer den potentielle bredde i den værdiskabelse, som vi på Bornholm kan få glæde af.

Center for Regional og Turismeforskning i Hasle dokumenterede i en række analyser i 2023, at den varige beskæftigelseseffekt kan være mellem 390 og 900 årsværk, mens befolkningstilvæksten i 2030 kan være mellem 460 og 1.059 personer. Spændet fra mindst til størst er defineret af, hvor store dele af de økonomiske aktiviteter i relation til energiøen, som vi formår at tiltrække. I det mindste scenarie er Bornholm alene servicehavn for havvindmøllerne, mens effekten bliver større, hvis vi også formår at tiltrække installationen af havvindmøllerne og produktion af PtX.

Energiøen ændrer Bornholms position fra at være et yderområde til at være et europæisk centrum for grøn energi. Med den nye position følger opmærksomhed fra omverdenen.

Søren M. Christensen, direktør for Baltic Energy Island