En knallerttur på Bornholm

SYNSPUNKT | ABONNENT | 8. JUL 2024 • 15:30
Af:
Tobias Andersen
Sjælland
SYNSPUNKT | ABONNENT
8. JUL 2024 • 15:30

Tobias har været på tur på Bornholm og fortæller om sine oplevelser

Vi ankom lørdag med færgen, og så kørte vi til Vang Granitbrud, hvor vi overnattede.

Vang Granitbrud er virkelig et fedt sted at være.

Om morgenen da vi vågnede, så regnede det megameget. Jeg måtte skynde mig ud og pakke min knallert ind i en presenning,

På grund af regnen kunne vi først køre fra shelteret, da klokken var 11. Så kørte vi ud og så Pissebækken.

Derefter kørte vi til Opalsøen. Min makker valgte at hoppe i fra klippen, men jeg skulle ikke nyde noget af det kolde vand.

Så kørte jeg til Egeløkke naturlejrplads og overnattede fra søndag til onsdag. Søndag aften kørte vi ud og spiste på et lokalt pizzeria.

Hammerhus og Allinge

Om mandagen kørte vi til Hammershus, og det er virkelig et besøg værd.

Senere kørte vi ned og så Jons Kapel, og så var mandagen gået. Jeg kørte ned til Allinge Røgeri for at købe noget fisk.

Rytterknægten og ekkodalen

Om tirsdagen kørte vi til Rytterknægten, men den var lukket på grund af ombygning, og så kørte vi til Rokkestenen.

Ekkodalen var sidste stop på turen, og vi gik en lang tur. Vi spiste kombineret frokost og aftensmad, da de serverede god mad på spisestedet i Ekkeodalen.

Om aftenen gik vi en tur i Allinge by, hvor vi købte en is som “dessert”.

Gudhjem

Onsdag morgen kørte jeg til Gudhjem, hvor jeg skulle være på Sannes camping i en dag. Jeg kørte rundt, så byen og gik rundt i de små hyggelige gader. Det er virkelig en fin by!

Om aften mødtes jeg med min makker, og vi spiste på Røgeriet i Gudhjem - det var virkelig god fisk.

Efter vi havde været på restauranten, så gik vi over til et løb, der var i byen og stod og heppede. Lidt efter valgte jeg at køre til campingpladsen og lægge mig til at sove

God start?

Da jeg vågnede så jeg, at alle mine ting var våde.

Jeg havde valgt ikke at lægge presenning over min vogn, og der var kommet vand ind i midten, og alt mit tøj var gennemblødt af den regn, som de “ikke” havde lovet om natten - sikke et vejr.

Det var en god start på morgenen.

Hilsen fra solskinsøen?

Jeg valgte at køre til Gudhjem efter, at jeg havde pakket sammen. Der spiste jeg en god stor is hos Chris og Mario. Mens jeg spiste min is, så begyndte det at regne megameget, men jeg tog det stille og roligt og snakkede med de lokale i Gudhjem, som alle var meget interreseret i min knallert, der er en Tomos fra midt-80erne, som jeg har sat i stand.

Jeg skulle køre i 1 time for at mødes med min makker ved Hasle. Da jeg endelig valgte at køre, så begyndte det at regne rigtig meget. Min GPS drillede mig virkelig mange gange, så jeg endte med at køre i 1 time og 40 minutter, blandt andet op omkring Hammershus.

Jeg var sjaskvåd da jeg kom frem - det var virkelig noget af en hilsen fra solskinsøen!

Om fredagen kørte vi hjem til Sjælland.

Det var en virkelig god ferie på Bornholm. Jeg vil anbefale alle, der kunne have mod på at tage en knallerttur på Bornholm, at gøre det - også i godt vejr.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT