En bornholmsk stemme i Europa Parlamentet

En bornholmsk stemme i Europa Parlamentet
SYNSPUNKT | ABONNENT | 6. FEB 2024 • 18:00
Af:
Niels Plum
EP Kandidat 2024
Ø. Slamravej 4
3730 Nexø
SYNSPUNKT | ABONNENT
6. FEB 2024 • 18:00

Niels Plum argumenterer for vigtigheden af et stærkt EU.

Når jeg hører nogle tale om, at vi skal tilbage til EF og det grundlag, som det var bygget på, så er jeg nødt til at sige, at det vil være et kæmpe tilbageskridt. EF handlede om samhandel og ikke så meget andet. Det var helt fint på det tidspunkt, men Europa står i dag over for helt andre udfordringer. Vi er i Europa mere end nogensinde før nødt til at stå sammen. Udfordringen er først og fremmest vores befolknings sikkerhed (det at undgå interne krige).

Vi ved meget lidt om, hvor NATO står efter det næste præsidentvalg i USA, så vi skal forberede os på at kunne forsvare os selv sammen med resten af EU. Men også sikkerhed for at kunne brødføde os alle (er der noget, som kan skabe splid, så er det mangel på vand og mad).

Lige så vigtig er sikkerheden for, at vi får en grøn omstilling af vores energisektor i alle EU-lande (Danmark vil aldrig kunne løfte den opgave alene). Venstre ønsker, at danskerne får maksimal indflydelse i EU for at sikre demokrati, frihed, fred og velstand. Vi i Venstre ønsker et stærkt EU, der er i stand til at løse de store grænseoverskridende opgaver, og som overlader det til medlemslandene at løse de opgaver, der er tæt på – i respekt for nærhedsprincippet.

FÅ ABONNEMENT