Det kommer ikke af sig selv

Roskilde og Bornholm viser vejen. Flere unge synes, at det er fedt at være faglært.

Vores land har brug for titusindvis af faglærte til at sikre vores kyster mod stormfloder, bygge bæredygtige boliger, monterer fjernvarme og opfører solcelleanlæg. Alligevel har kun hver femte unge søgt ind på de vigtige erhvervsuddannelser efter grundskolen. Det er et kæmpe problem, og som samfund har vi en stor, svær og fælles opgave i at få flere unge til at opdage, at det er fedt at være faglært.

Men nu er der endelig gode nyheder. Roskilde og Bornholm demonstrerer, hvordan man kan knække koden og få flere unge til at tænke: Jeg skal da være faglært.

På lørdag bliver 47 unge erhvervsskoleelever hædret med guldmedaljer for at være danmarksmestre indenfor deres fag. Mesterskaberne 2024 for unge faglærte på erhvervsuddannelserne, DM i Skills løber af stablen i denne uge i Roskilde. Her dyster 280 unge om at blive guldvindere i fag som murer, tjener, kok, industritekniker og meget andet.

Skills er et fantastisk mødested for unge på tværs af erhvervsuddannelserne. Jeg har været tilskuer i mange år, og hver gang bliver jeg opløftet over at se knaldhamrende dygtige unge i fuld koncentration for at præstere deres ypperste. De bruger hænder, hoved, talent og faglighed til at fremstille noget, som vi i den grad har brug for. Sikken en innovation og kreativitet. De unge er klar til at erobre arbejdsmarkedet og lægge arm med klima-krise, madspild og en kø af andre udfordringer.

Skills gør det ikke alene. Men kigger vi mod Bornholm, er det i den grad lykkedes at skabe respekt omkring håndværksfagene. Tre ud af ti unge bornholmere, der går ud af 9. eller 10. klasse i juni, begynder efter sommerferien på en erhvervsuddannelse. Dermed har øen allerede nået den nationale politiske målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.

Den store søgning til erhvervsuddannelserne på Bornholm er ikke kommet af sig selv. I 2020 var det kun 22 procent af de unge i Rønne, Nexø og andre byer på klippeøen, der valgte en erhvervsuddannelse. De lokale virksomheder så ind i en usikker fremtid uden tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Derfor gik Business Center Bornholm, kommunen, vejledere og erhvervsskoler sammen om et helt nyt projekt. Med mottoet ’Faglært er fedt’ ville man trodse tyngdekraften på Bornholm.

Både små og store virksomheder har spillet en nøglerolle og åbnet dørene for folkeskoler og for de unge, der vil i erhvervspraktik. Især en enkel oversigt med det lokale udbud af lærepladser har været en kæmpe succes. Oversigten har gjort det supernemt at se mulighederne for at få en læreplads. UU-vejlederne har også lært det lokale erhvervsliv at kende for at kunne give en bedre rådgivning til de unge.

Som rosinen i pølseenden har al kommunikation været med lokale vinkler, ligesom unge bornholmere på hovedforløb har stillet op som rollemodeller. Det har givet identifikation og skabt mere prestige omkring at begynde på en erhvervsskole.

En af projektets drivkræfter, erhvervsplaymaker Klaus Werner, mener, at skoler, virksomheder, politikere og alle vi andre i årevis har gjort erhvervsuddannelserne til en uoverskuelig jungle. For paradokset er, at vi aldrig før har haft så mange farvestrålende brochurer, hjemmesider og opslag på sociale medier om uddannelserne, samtidig med at de unge ikke føler sig godt nok informerede.

De unge skal have kyndig vejledning, og det hele skal være konkret, lokalt, enkelt og overskueligt. Og så skal de allerede i folkeskolen på besøg på virksomhederne og snuse til forskellige jobfunktioner. Så skal de nok finde deres uddannelsesvej.

I Nordea-fonden og Tietgenfonden støtter vi både Skills og bornholmerprojektet, fordi det er vigtigt for os at bidrage til nye generationer af faglærte. Og at sende et stærkt signal til unge om, at erhvervsuddannelser ikke bare er fede men også er fremtiden.