Den gode alderdom på Bornholm

Der er mange gode plejecentre!

Under overskriften "Bornholms gode ældrecentre" skriver Arne Ipsen fra Helsingør i et læserbrev, om Plejecenter Toftegården: “At her er der både god omsorg og atmosfære”.

Jeg giver manden helt ret.

Også han, som jeg, fandt stor glæde ved at erfare, at Danske Seniorer, havde kåret Aabo Plejecenter som det bedste i hele Hovedstadsregionen, og ja, de blev sandelig også nummer to i hele Danmark, målt på dette års fokus:

“Samarbejde med det lokale samfund”.

Der manglede kun 255 afgivne stemmer på mails. Et andet herligt plejecenter, i Glyngøre, vandt dette års afstemning, og tillykke med det.

Vores plejecentre

Skribenten nævner Toftegården som et dejligt sted at være.

Ja, det tror jeg også, at det er - og Klippebo, Lunden, Aabo, Snorrebakken og Nørremøllecentret og alle de andre også.

For en ting er jeg helt sikker på. På alle de bornholmske ældrecentre, er der personale, der passer på vores pårørende. de er alle hjertens gode vidunderligt engagerede og enormt venlige i deres almene tilgang til begrebet ældrepleje.

Dette gælder altså også det dedikerede personale. De mange frivillige og ja, os alle -besøgsven, pårørende, eller tilfældige gæster.

Et konkret eksempel: Jeg skulle til frokost og bankospil i en af Danske Seniorers bornholmske pensionistforeninger i Østerlars/Gudhjem. De holder til ved Klippebo og serviceres helt exceptionelt af Frank Truberg.

'Inspektion'

Da jeg var ankommet en time før valgte jeg at gå på “inspektion” i selve byggeriet.

Ad lange gange og et par etager op og ned igen ramte jeg helt uventet ind i spisesalen, hvor beboerne netop var i gang med dagens frokost.

Et højlydt velbekomme og undskyld at jeg forstyrrer, blev omgående imødegået af to gange: Hej Danny, hvad laver du her?

Til min store glæde sad der nemlig i alt fem af vores egne tidligere Allinge medlemmer, fem skønne ældre damer fra Allinge.

Stort og glædeligt gensyn, der udmøntede sig i at jeg blev budt på et krus kaffe og en hyggelig sludder med tre af de gamle medlemmer og et par andre beboere og en sød plejer.

Nå, men tiden var jo knap og de ville sikkert også gerne have lov til at nyde deres frokost i fred. I hvert tilfælde, var der en lille tynd dame, der udbrød: “Må vi så få lidt madro. Jeg er nemlig Bornholmer”! Den sad.

Ensomhed

Apropos ensomhed - jeg har hele to gange oplevet at komme på besøg hos ældre medlemmer, der i et stykke tid ikke mere var kommet til et af vores mange arrangementer i Kærnehuset. To gange har jeg fundet to pensionister døde.

Der er selvfølgelig meget ubehageligt, men det er trods alt stadig givende at være besøgsven i borgernes eget hjem. Jeg holder meget, rigtig meget, af ældre mennesker - og af børn.

Derfor er det så genialt, når man lader en gruppe børn og unge komme på besøg på diverse plejehjem.

De sande vindere

Børn og husdyr er de sande vindere.

Et Ø-TV portræt, som jeg lavede tidligere i år, med en 96-årig gammel røgeridame berørte mig dybt - beskeden, aktiv og rørende ældre arbejderkvinde. Hun var vidunderlig til at fortælle og var samtidig fyldt med gode anekdoter og minder - en sand fornøjelse.

En anden gang gik jeg ind i opholdsstuen på Klippebo og satte mig til at se med på en gammel dansk film, der kørte på fjernsynet - selvfølgelig med Poul Reichhardt. Jeg pludrede løs som altid, og den gamle dame lyttede venligt og blødte langsomt op og snakkede så ivrigt med.

Jeg fortalte hende, som sandt var, at ham, altså Poul Reichhardt, havde jeg ofte rejst på turne med, og arbejdet sammen med på Det Kongelige Teater.

Ja ja, tænkte hun nok - den er god med dig. Vi talte videre - også om hvordan det var at bo på Klippebo.

Efter filmen bad den daglige leder mig om at komme med ind på kontoret. Jeg tænkte, at nu får jeg nok en skideballe for at komme uanmeldt?

Men i stedet viste hun mit ligefremme og impulsive besøg stor opmærksomhed. Det varmede, for jeg vidste jo godt at jeg er god til at tale med mennesker, men man skal også kunne gøre det på en helt naturlig og ikke for anmassende måde. Jeg lovede hende, at jeg ville komme igen en anden dag. Det har jeg så gjort. Det er så givende at være besøgsven.

Der sidder så mange ensomme, alene på vores plejecentre - folk uden familie eller pårørende. Alle burde unde sig selv at blive besøgsven!