Debat: Vi bør passe på de gamle træer

Store gamle træer er ikke blot vigtige for biodiversiteten, men også for klimaet, og med deres markante fremtoning bliver de tit en del af vores identitet og kulturarv.

Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om beskyttelse af de mest truede naturtyper, blandt andet enge, overdrev, heder og moser. Skove omfattes ikke af loven, selv om skov med hjemmehørende planter, naturlige vandforhold, lysninger, hule træer, dødt ved og græsning er Danmarks mest udbredte oprindelige naturtype og levested for over halvdelen af de rødlistede arter.

Ifølge Natur- og biodiversitetspakken fra 2020 skal andelen af såkaldt urørt skov øges til 75.000 hektar, og i statsskovene skal der for hver hektar udpeges og markeres fem såkaldte livstræer, som er træer, der er specielt værdifulde for biodiversiteten og skal have lov til at udvikle sig og dø naturligt til gavn for de mange arter, der lever i store træer og af dødt ved. Men de fleste gamle træer i Danmark kan frit fældes, og især på private arealer behøves nytænkning for at sikre, at flere af dem bliver bevaret.

Træfattigdom

For 200 år siden var der i Danmark kun cirka tre procent skov tilbage, efter at man i lang tid havde overudnyttet den til træproduktion og græsning, og det var grunden til, at skovrider Hans Rømer i starten af 1800-tallet fik i opgave at indgærde skoven og starte skovplantning i Almindingen.

Bønderne var meget utilfredse med at miste deres ældgamle rettigheder på området, ligesom en del i dag har svært ved at acceptere en indhegning rundtom den kommende naturnationalpark af hensyn til biodiversiteten. Men bornholmerne blev efterhånden meget glade for at få mere skov, og i 1893 rejste ”En taknemlig Efterslægt” en granitobelisk over Rømer tæt på hans gamle planteskole ved Christianshøj, i dag kendt som Rømersminde.

Mange værdier

Store gamle træer er ikke blot vigtige for biodiversiteten, men også for klimaet, og med deres markante fremtoning bliver de tit en del af vores identitet og kulturarv. Gårde og landsbyer har ofte tuntræer, som har været genstand for ærefrygt og ofringer, og til mange af dem knytter det sig historier om usædvanlige hændelser, forfædre og helte.

Tuntræet har sandsynligvis oprindeligt været inspireret af det hellige træ Yggdrasil i den norrøne mytologi, der sædvanligvis opfattes som en ask. De to første mennesker i den gamle nordiske religion, Ask og Embla, blev dannet af træstokke af henholdsvis ask og elm, som guderne fandt på stranden og Odin pustede liv i.

Egetræet

Mens både ask og alm i dag er ramt af sygdomme, har egen det rimeligt godt. Egetræer fældes som regel til tømmer, når de er 120-150 år gamle, men hvis de har optimale vækstforhold med meget lys, kan de blive flere hundrede år. Kongeegen i Jægerpris regnes som mindst 1.500 år.

Egen bidrager til specielt stor artsmangfoldighed. Britiske forskere har identificeret cirka 2.300 arter af fugle, pattedyr, insekter, mosser, laver og svampe knyttet til eg, og af disse er 320 kun i stand til at leve på eg, mens 229 af dem sjældent findes på andet end eg. Når store træer fældes og der ikke er andre tilsvarende træer tæt på, vil mange af træets beboere have problemer ved at finde nye levesteder, og det kan ende med, at de uddør lokalt.

Også skovbunden under gamle træer kan være meget artsrig. Hvis den har undgået hugstmaskiner, dræning og store næringsmængder fra landbruget, vil der vokse mange hjemmehørende og ofte sjældne planter, som indgår i samliv med insekter, svampe og andre organismer.

Vi bør derfor ikke nøjes med at beskytte selve træerne, men også det omkringliggende miljø. Skovdrift ødelægger skovbunden, og det er en af grundene til, at man ikke ønsker skovdrift i for eksempel naturnationalparker.

Store og hule træer er leversteder for et væld af specialiserede arter, der ikke trives i skove med yngre træer. Træerne er desuden værdifulde for biodiversiteten også når de ældes og dør, og mangel på gamle træer og dødt ved er en af årsagerne til, at adskillige arter i dag er truede eller allerede uddøde.

Tømmerproduktion

Egen har på grund af sin styrke og holdbarhed helt tilbage til oldtiden været det foretrukne materiale til blandt andet skibsbygning, jordfaste stolper, vintønder og kister, og der er mange gode grunde til, at vi også for fremtiden skal have en betydelig produktion af egetræer.

For at undgå at skade biodiversiteten, skal vi imidlertid være meget bevidste om, hvilke træer, vi fælder, og hvordan hugsten påvirker bundvegetationen. Vi bør helt undgå at fælde de ældste træer og dem, der af andre grunde er særligt værdifulde for biodiversiteten og landskabet, og der bør i samråd med fagpersoner udpeges enkelttræer, der får lov til at blive stående til naturlig udvikling og henfald.

Træer er også nyttige for klimaet. Under væksten optager de CO2 fra atmosfæren og hindrer således temperaturstigninger, og derfor vil det være fornuftigt, at anvende træ til byggerier frem for blandt andet stål og beton, som udleder meget kulstof under produktionen. Træ virker som lagre af CO2, når det er blevet til huse og møbler, og når man planter nye træer der, hvor de gamle har vokset, vil også de begynde at optage CO2.

Folketinget har vedtaget en plan om, at skove senest i 2089 skal dække cirka 25 procent af det danske landareal, hvoraf det meste forhåbentligt vil kunne etableres på marker, hvor der nu produceres husdyrfoder. For biodiversiteten har produktionsskove som regel begrænset værdi, da de fleste arter kræver naturlige, varierede skove med mange forskellige træarter, naturlig vandstand, græsning osv., hvor træerne får lov til at blive gamle og dø. Det er derfor væsentligt, at også en del af de nye skove bliver til urørt skov, og at man sikrer eksisterende gamle træer i større omfang end i dag.

Beskyttelsesmuligheder

Livstræerne i de statslige skove er et udmærket tiltag for at få bevaret gamle træer, men hjælper ikke til at hindre hugst af store, bevaringsværdige træer på private arealer.

Det er muligt at få både enkelttræer og bestande fredet, og der findes en del fredede gamle træer i navnligt herregårdsmiljøer og byer. Traditionelle fredninger er imidlertid ret omstændelige, og derfor starter man i dag sjældent en fredningsproces af hensyn til enkelttræer.

For lodsejere er det muligt at søge om erstatning til udlæg af privat urørt skov, som skal dække indtægtstab mod, at der ikke må fældes træer, grøftes eller plantes. Til ordningen er afsat en begrænset pulje penge, men den er rettet mod skove og ikke enkelttræer.

Hvad kan vi så gøre, for at bevare flere af de store, gamle træer?

Borgerengagement og dialog

For det første kan kommunen lade specielle regler for gamle træer indgå i lokalplaner, og i den forbindelse kan der være inspiration at hente fra vores nabolande. I Sverige må man for eksempel ikke uden særlig tilladelse fælde hule træer og træer på over 1 meter i diameter i brysthøjde, heller ikke eg, bøg, fyr og gran over 200 år samt øvrige løvtræer, som er mere end 140 år. Bornholm kunne etablere et program for bevaring af gamle træer ud fra øens situation og behov, hvor man for eksempel kunne bestemme, at hjemmehørende træer over 80 cm i diameter ikke må fælles uden tilladelse.

Dernæst kan borgere, grønne foreninger og kommunen gå i dialog med træejerne og argumentere for, at de skåner de gamle træer. Ejere vil ofte forstå ønsket, men når fældningen er lovlig og giver indtægter, vil de som regel være afvisende, og i så fald kan opkøb være et alternativ.

I Køge Kommune lykkedes det en borgerforening og kommunen i fællesskab at skaffe godt 3 millioner kroner, til at købe den 11 hektar store Præsteskoven fri fra en planlagt fældning og i stedet gøre den til en folkeskov til glæde for biodiversiteten, klimaet og friluftslivet. Donationerne kom ikke blot fra lokale borgere og erhvervsdrivende, men også fra resten af landet, og det viser, at gamle træer engagerer, og at rigtig mange vil bidrage til at beskytte dem.

Selv om Bornholm har masser af smuk natur, har vi påfaldende få store gamle træer, og derfor bør vi gøre os umage for at bevare dem, vi har og samtidigt sørge for, at der bliver flere gamle træer til kommende generationer.