Debat: Regeringen må handle på stenkast i Sverige!

Debat: Regeringen må handle på stenkast i Sverige!
– Vi kan ikke blive ved med at se til. Ellers er det måske kun et spørgsmål om tid, før der sker en sand tragedie, skriver Peter Skaarup, MF og retsordfører, Dansk Folkeparti. Privatfoto
LÆSERBREV | DEBAT | SKÅNE | Lørdag 24. juli 2021 • 12:00
Af:
Peter Skaarup
MF
retsordfører
Dansk Folkeparti
LÆSERBREV | DEBAT | SKÅNE | Lørdag 24. juli 2021 • 12:00

Stenkastene i Sverige fortsætter ufortrødent. Det svenske politi har nu fået over 100 anmeldelser om stenkast mod hovedsageligt danskregistrerede biler på motorvejen E65.

Det skal vi tage meget alvorligt. Og det giver anledning til at overveje, om det efterhånden er blevet for farligt for danskere at køre til Sverige.

Vi skal ikke acceptere, at danskerne skal risikere liv og legeme ved at køre gennem Sverige. Det skaber utryghed for de rejsende, og det kan potentielt ende i en alvorlig ulykke.

Det må og skal stoppes så hurtigt som muligt, og det kræver handling fra regeringens side.

I slutningen af juni meddelte justitsminister Nick Hækkerup, at han ville gå ind i sagen og tage kontakt til den svenske justitsminister. Mere har vi så ikke hørt.

Derfor vil jeg stille spørgsmål til ministeren om, hvad det er blevet til med regeringens lovning om et samarbejde med den svenske regering?

Vi kan ikke blive ved med at se til. Ellers er det måske kun et spørgsmål om tid, før der sker en sand tragedie.

FÅ ABONNEMENT