Nu skærer jeg det ud i pap: Jeg udtaler mig som privatperson. Som uddannet fysioterapeut i 40 år, som kommunalt ansat på Bornholm siden ’95, og som ansat både med genoptræningsopgaver og siden april 2012 også med rehabiliteringsopgaver i tæt samarbejde med hjemmeplejen, kan jeg ikke bare tie.
Jeg har behov for på egne vegne og kollegaers, både dem i genoptræning og dem i hjemmeplejen, at sige fra overfor tankeløse udtalelser fra politikere. Jeg vil bede om mere konstruktive og kvalificerede udmeldinger vedrørende vores arbejde. For det andet fratager os vores arbejdsglæde!
Det begyndte en mandag morgen 7.30 på lokalradioen: Der blev oplyst, at ældre borgere på Bornholm får mindre hjemmehjælp end landsgennemsnittet. Tidligere Venstre-kommunalbestyrelsesmedlem Erik A. Larsen, nu formand for ældrerådet, mente at det måtte være, fordi der blev visiteret for stramt her på øen. Mig bekendt arbejder visitatorerne ud fra en kvalitetsstandard som er vedtaget af politikerne i kommunalbestyrelsen? Og hvor bliver den vinkel af som er, at vi har arbejdet med rehabilitering, siden før jeg kom til i 2012? Kunne det tænkes, at vi har været gode til det, har taget et langt sejt træk i mindst 10 år, og at det er en af flere mulige årsager til, at vi tilsyneladende yder mindre hjemmehjælp/person +67 år end landsgennemsnittet? Hvordan måler man ellers på denne indsats? Hvordan følger i op på de skibe, i sætter i søen?
Så kom der et læserbrev af en kandidat for Socialdemokratiet, Tommi Hedeman Falk. Han harcelerede over, at vi også på Bornholm er med til at forske og opdatere vores tilbud til borgerne, men kom med fejlagtige oplysninger. Jeg blev helt ked af det, for jeg ved, at mine kollegaer, som arbejder med knæ og hofteoperationer, er knald hamrende dygtige, og arbejder utrolig seriøst. Vores forskningsansvarlige, nu fraflyttede kollega, fik lavet et meget sobert og vidende svar, som kom i avisen den 22. oktober, læs det gerne! Det var vistnok en smutter den kom, jfr de regler der er i BRK mht. at udtale sig.