Debat: Genoptræning – er det en by i Rusland?

Der er vel ikke noget i vejen med at undersøge ting, men det skal ikke udelukkende være for at spare penge på den korte bane. At spare kortsigtet kan ofte vise sig at være en dyr fornøjelse senere hen.

At blive angrebet af en dum hofte midt i en valgkamp – det er absolut ikke anbefalelsesværdigt. At skulle have udskiftet hofteleddet midt under sygeplejerskestrejken betyder flere udsættelser af indgrebet – men nu er jeg jo en rolig og velafbalanceret person almindeligvis, så det må jo gå, som det bedst kan.

Så tålmodigt, men smertefyldt afventede jeg det store øjeblik, hvor den dygtige læge kunne gå i gang. Man er i absolut gode hænder på vores hospital i Rønne. Ingen som helst klager over den behandling, som regionens hospital leverer.

En enkelt ting gjorde mig dog noget bekymret, idet der jo bør være en form for genoptræning, så man kan komme ud at virke arbejdsmæssigt igen så hurtigt som muligt.

Så da jeg søndag den 10. oktober sammen med alle andre kandidater og bornholmerne blev inviteret til den store politikermesse i Aakirkebyhallerne, så benyttede jeg lejligheden til at forhøre mig ved de ansvarlige. Det var dagen før operationen.

Selve operationsforløbet ligger jo i hænderne på Region Hovedstaden, mens opfølgningen er en kommunal opgave, sådan som jeg forstår det. Men det kunne da ikke skade at spørge vores borgmester, der jo netop har en baggrund som læge. Thomas er jo altid venlig og henviste mig hurtigt til at tage kontakt til Leila Lindén, da hun er en stor kender af alt, hvad der rører sig på områderne omkring sundhed og hospitaler. Leila – behjælpsom i den grad – fløj til tasterne med det samme for at finde ud af, hvordan det alt sammen virker. Som hun nåede at udtrykke det, så koster en hofteoperation måske i omegnen af 110.000 kroner. Det er mange penge, som ikke gerne skal spildes på manglende opfølgning. Men hun foreslog mig også at kontakte den lokale udvalgsformand Bjarne Kirkegaard, da han som ansvarlig for området jo måtte vide besked.

Det gjorde Bjarne Kirkegaard så ikke.

End ikke noget med at undersøge nærmere eller den slags – der skal jo heller ikke gøres forskel på kommunalbestyrelsesmedlemmer og ganske almindelige mennesker på Bornholm. Det er vigtigt! Det blev der så heller ikke.

Operationen er forløbet rigtig godt – man kommer faktisk forbavsende hurtigt på benene igen – men skal dog være varsom med ikke at flyve ind i virkeligheden hurtigere end godt er. Under hele forløbet op til operationen har man jo sparet nogle af de store lårmuskler, netop fordi hofteledsknoglerne gjorde pokkers ondt ved bevægelse. Men noget øm bagi, da det jo nærmest må være som at få et ordentligt spark i bagdelen, når der skæres og rumsteres med knoglerne.

Forskningsprojekt

Som jeg hører det, så er Bornholms Regionskommune i gang med et forskningsprojekt – og man kan nok undres over, at projektet ikke er kendt i udvalget. Men man er i gang med et forskningsprojekt, hvor man vil undersøge, hvor stor betydning almindelig gængs genoptræning har, så nogle patienter tilbydes ikke genoptræning, andre tilbydes selvgenoptræning med en dvd og endelig, så tilbydes en målgruppe almindelig genoptræning.

Der er vel ikke noget i vejen med at undersøge ting, men det skal ikke udelukkende være for at spare penge på den korte bane. At spare kortsigtet kan ofte vise sig at være en dyr fornøjelse senere hen.

Når jeg vælger at fortælle min lille historie fra det virkelige liv i den bornholmske sygehusverden, så er det ikke for at få medlidenhed, men snarere at være med til at sikre, at kommende patienter sikres den bedst mulige hjælp, så de kan komme ordentligt videre med deres liv.

At have sin førlighed betyder bare så meget – ikke mindst, når man stadig er på arbejdsmarkedet, hvor der hver dag skal præsteres. Det er vigtigt, at der tages hånd om enhver, så man kan fungere og agere i det daglige.

At sikre at dyre operationer ikke spildes af sparehensyn er der jo ingen, der ved sine fulde fem ønsker på nogen måde.

Så jeg skal hermed opfordre til at der kastes mere lys over, hvordan der tænkes og arbejdes med genoptræning på Bornholm. Det er en kommunal opgave, der må tages alvorligt – og i virkeligheden berører det jo sikkert mange områder – ikke blot hofteoperationer.

Afslutningsvis vil jeg blot glæde mig over, at med den lægekundskab, som vi kan trække på, så løftes livskvaliteten for bornholmerne for hver en operation, der går godt.