Et meget stort problem med jagt i Danmark er antallet af anskudte dyr. Jægerne selv er yderst uvillige til at oplyse de faktiske tal og forsøger ved enhver lejlighed at neddysse tallene for anskydninger. Men der er noget, der tyder på, at antallet af anskudte dyr i Danmark er mindst én million årligt.
En af de "bedre" jægere mener, at hver tredje gråand har hagl i kroppen. Gråænder må skydes halvanden time efter solnedgang og før solopgang. Enhver kan forestille sig, hvor godt man rammer én and under flugt i tusmørket.
Undersøgelser viser, at 20-36 procent af de kortnæbbede gæs og 18-34 procent af edderfuglene har hagl i kroppen. Der er store mørketal på området. Jægerne på deres side siger: "vi tager hånd om det". Men det ser ud til, at alle undersøgelser vedrørende anskydninger er sat på standby. Området er ganske enkelt for betændt. Kritikken bliver kvalt. Og jægerne hænger også deres hat på schweissarbejde. Altså at de med hjælp fra særlige schweisshunde leder efter anskudt vildt. Men dette gælder i praksis kun hjortevildt. Store mængder af andet anskudt vildt forsvinder ude i naturen.
Dansk Jægerforbund, jagtforeninger og Vildforvaltningsrådet har nogle alvorlige forklaringsproblemer i forbindelse med jagtetik i Danmark. Men da dansk jagtindustri akkumulerer i omegnen af to milliarder kroner i omsætning, er de to institutioner oppe mod stærke kræfter. Ikke mindst for danske godser er jagt blevet en betydelig indtægtskilde. De 180.000 officielle jægere i Danmark bør destruere deres jagtvåben – subsidiært nøjes med at skyde efter en skive eller en lerdue.