Debat: Fem gode grunde til at have fritids- og klubtilbud – og en dårlig imod

Det handler om at tilbyde børn og unge nogle gode trygge rammer, der fordrer gode sociale aktiviteter med andre børn.

Som jeg husker det, besluttede den daværende kommunalbestyrelse at lukke fritids- og klubtilbudene ved folkeskolerne i forbindelse med folkeskolereformen i 2014. Den lange skoledag overflødiggjorde tilbudene, husker jeg, der blev fortalt. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

Siden da, har man lyst til at sige, er det kun gået ned ad bakke.

Her vil jeg komme med fem gode grunde til at genoprette fritids- og ungdomsklubberne på hele Bornholm – ikke et eller to tilbud i Rønne og for eksempel Nexø. Men på hele øen, så det er nemt og tilgængeligt for vores børn og unge.

1. Det er lovpligtigt.

På børne- og undervisningsministeriets hjemmeside står skrevet, at "Den enkelte kommune har ansvaret for, at der er et vist udbud af varierede fritidstilbud og andre socialpædagogiske klubtilbud til de større børn og unge i kommunen. Det betyder, at der i alle kommuner skal være fritidstilbud, der samlet set retter sig mod alle større børn og unge, inklusive de svage og udsatte grupper. Klubtilbud kan derfor også være tilbud, der retter sig mod større børn og unge med behov for støtte."

Der er dog et smuthul! Børn og unge har ret til at bruge andre kommuners tilbud, hvis egen kommune ikke har rette tilbud.

Den kan vi vist godt feje af bordet her på Bornholm, så lad os følge loven i stedet for at søge at udfordre den.

2. Fritids- og ungdomsklubber fremmer børns tryghed og trivsel.

Den seneste forskning på området viser ifølge DPU, at fritidstilbud til børn mellem 10 og 18 – og også tilbud til unge over 18 har positiv betydning for børnenes trivsel og udvikling.

Især børn og unge, der befinder sig i udsatte forhold har stor gavn af de kommunale tilbud.

Lad os da give vores børn de bedst mulige chancer i livet!

3. Fritids- og ungdomsklubber frigør arbejdskraft.

Lige nu skriger de bornholmske virksomheder på arbejdskraft.

Så det er da en sær prioritering, at regionskommunen ønsker så mange forældre i deltidsjob. For når vores børn ikke har nogle tilbud efter skole, må vi jo være der for dem. Jeg ved ikke, om der findes tal på, hvor mange (sikkert hovedsageligt mødre) der arbejder deltid for at kunne være hjemme, når børnene får fri. Jeg kender flere i min lille omgangskreds.

4. Fastholdelse af tilflyttere.

Vi skal have flere børnefamilier til Bornholm. De familier, der flytter hertil, har ofte jobbet klar, når de lander i deres nye hjem. Jeg hører dog fra flere, ligesom man i facebookfælleskabet Børnene_Bornholms Fremtid kan læse, at flere overvejer at flytte tilbage til København – ikke på grund af job eller lignende, men på grund af de manglende fritidstilbud til deres børn.

Det er altså de her tilflyttere og hjemvendte bornholmere, vi gerne vil have flere af, så vi skal også passe på dem, når de har taget springet.

5. En investering samfundet tjener på.

Det kan naturligvis være hårdt for en lille kommune som Bornholm at bruge mange penge på mange tilbud. Det er klart, at træerne ikke vokser ind i himlen – i hvert fald ikke på én valgperiode.

For investeringer i børn og unge har det faktisk med, at give samfundet mange flere penge til driften af andre velfærdsområder. På lige præcis børne- og ungeområdet giver kortsigtede besparelser faktisk rigtig ofte store økonomiske kvaler i det lange løb.

Det ser vi også på specialområdet, hvor nedlæggelse af specialtilbud og fokus på "inklusion" (ideen om, at børn har det bedst i folkeskolen) har givet nogle små årlige besparelser som bliver til kæmpe tab efter nogle svigtfulde år – både økonomiske og af livskvalitet.

Og så er der den dårlige grund til, at vi IKKE skal have de lovpligtige fritids- og ungdomstilbud på Bornholm:

"Der er ikke noget pasningsbehov".

Det er et argument, jeg har mødt flere gange fra siddende kommunalbestyrelsesmedlemmer, når jeg har spurgt ind til afskaffelsen af kommunens fritids- og klubtilbud.

Jeg mener, det er en kæmpe misforståelse, hvis man tror, det handler om "pasning".

Det handler ikke om, at Ingeborg skal passes, indtil far kommer hjem fra slagteriet, eller at Peter skal holdes indendørs for ikke at lave ballade på gadehjørnet.

Det handler om at tilbyde børn og unge nogle gode trygge rammer, der fordrer gode sociale aktiviteter med andre børn.

Det handler om at give børn og unge mulighed for at være med til aktiviteter, eller at takke nej, fordi der er noget andet, der er mere spændende.

Det handler om at fremme trivslen blandt de bornholmske børn og unge!

Fritids- og klubtilbud er ikke noget, alle børn har lyst til at gå i. Men de skal have muligheden for at tage imod tilbudet.

Lad os da investere i vores børn. Og lad os gøre det nu og ikke om fire år. Det er der god økonomi i.