Debat: Er Amtmandshaven en 'folkepark' i en fremmed mands have?

'Det ærgrer mig at konstatere, at aftalen omkring adgang til haven ikke håndhæves efter hensigten', skriver Lisbeth Riemann.

Amtmandsgården blev solgt billigt – mod offentlig adgang til haven. Bornholms Regionskommune må finde riven frem og være med til at sikre, at vi kan bruge haven som byens folkepark.

'Vi har sikret at Amtmandsgården sælges med servitut om offentlig adgang til haven'.

Dén besked ringede daværende medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, Carsten Scheibye, glad til mig for få år siden, da det stod klart, at Amtmandsgården var én af de kommunalt ejede bygninger, kommunen ønskede at skille sig af med.

Og i Grønne Rønne var glæden stor. Som daværende aktivt medlem af gruppen havde et par stykker af os arbejdet målrettet på at sikre ikke mindst haven for offentligheden.

Det var magtpåliggende for os at sikre Rønne dette smukke, historiske og grønne åndehul midt i byen. Der var ikke kun behov for det, der var også efter Grønne Rønnes opfattelse en kommunal forpligtelse til at sikre adgangen til haven.

Derfor blev Amtmandsgården solgt med dén servitut. Det er min oplevelse, at prisen på Amtmandsgården afspejlede denne hæftende servitut, så det ærgrer mig nu at konstatere, at aftalen omkring adgang til haven ikke håndhæves efter hensigten.

Kan det skyldes at man ikke har været specifik nok i udformningen?

Fra dagspressen forstår jeg, at det alene påhviler Amtmandsgårdens ejere at holde haven. Med offentlig adgang klokken 10-22 fra maj til oktober synes det ikke helt rimeligt, at det alene er ejerne af bygningen ud mod Storegade, der skal betale for at få haven holdt i passende stand.

Hvis det er sådan det er, ligner det ikke rettidig omhu i udfærdigelsen af aftalen omkring haven.

Jeg vil derfor opfordre de folkevalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer at finde midler til – sammen med Amtmandsgårdens ejere – at holde haven. Kun på den måde kan vi alle tage ejerskab til haven som folkepark, og et åndehul vi kan komme frit i uden at føle, at vi er på besøg i en fremmed mands have.