Siden man i slutningen af 80’erne skar ned på de bornholmske fiskekvoter, har øens økonomi stille og roligt været for nedadgående. Lige nu vil man så i EU fjerne 88 procent af kvoten på torsk med den begrundelse, at bestanden skulle være truet.
Men sælerne stiger i antal, og det fortæller jo så en helt anden historie, for der er ingen dyr, der får unger, som kan overleve, hvis der ikke er mad.
Det, som nok i virkeligheden er problemet, er, at man med nogle af fiskeredskaberne ødelægger havbunden i visse områder, og at fisken derfor søger andre steder hen, hvor dens betingelser er bedre, så man kunne sikre både fisk og fiskerierhvervet ved at forbyde disse redskaber.
Det virker også meget tåbeligt, at EU betaler tilskud til yderområder, så de kan klare sig selv, men når man taler om Bornholm, så forhindrer EU øen i sin egen overlevelse. Det må være, fordi dem vi sender af sted til disse forhandlinger om kvoter, ikke får videreformidlet den alvorlige situation, som Bornholm har været i siden 80’erne, og at man derfor for Bornholms vedkommende skal have en mulighed for et fiskeri, som kan sikre øens overlevelse rent økonomisk.