Debat: Biblioteker er i bevægelse – heldigvis

Det er ikke længere samlingen, der er omdrejningspunktet for bibliotekets formål, men at biblioteket som institution er et omdrejningspunkt i lokalsamfundet

Ole Munster skriver den 6. oktober i et debatindlæg i Bornholms Tidende, at Bornholms Biblioteker aldrig bliver det samme efter corona. Det er jeg helt enig i, for corona har selvsagt ført mange forandringer med sig, men her stopper enigheden så også. For bibliotekerne er en kultur-, lærings-, og dannelsesinstitution i forandring og bevægelse. Og heldigvis for det.

En bevægelse der gør, at det ikke længere er samlingen, der er omdrejningspunktet for bibliotekets formål, men at biblioteket som institution er et omdrejningspunkt i lokalsamfundet.

Det er kendt viden, at danskernes medievaner som følge af den digitale udvikling er under forandring, og det er selvsagt naturligt, at corona-året 2020 har sat sit præg på kultursektoren, der måtte lukke for fysiske besøg. I stedet etablerede bibliotekerne andre ordninger, og det digitale udlån steg. Jeg forstår ikke, hvordan man benytter corona til at konkludere, at det vil være uundgåeligt, at danskerne til en pris på 99 kroner vil tegne abonnementer på streamingtjenester og vende biblioteket ryggen. Jeg ejer ikke samme evne til at se ind i fremtiden, så jeg vil nøjes med at forholde mig til nutiden, hvor man hos en streamingtjeneste kan tegne abonnement til en person for 99 kroner pr. måned og en anden tilbyder en pakke til to voksne og to børn, der koster 159 kroner pr. måned. (Familiens samlede udgifter på et år bliver 1.908 kroner.)

Bibliotekerne indgår i det litterære kredsløb, som dækker forfattere, forlag, boghandlere og nu også streamingtjenester. Det er kun et plus med mange veje til litteraturen, og betalingstjenester kan ikke erstatte den fri og lige adgang til information og viden, som vi er sikret via bibliotekernes formidling og samlinger. Vi så eksempelvis under corona, hvordan danske børnefamilier hurtigt øgede deres brug af bibliotekernes digitale tilbud og lånte ekstra mange e-bøger til perioden med hjemmeskole. Den samme stigning sås ikke hos de socialt udsatte familier, vel sagtens fordi de har brug for formidling og støtte fra fagudannet personale.

Det er også vigtigt at huske, at bibliotekerne ikke registrerer data om dine kulturvaner for at øge et kommercielt salg. Det udgør også en værdi. Og endelig har borgerne via bibliotekerne adgang til både det populære og det smalle, det gamle og det nye. Leder du forgæves, vil en bibliotekar stå på hovedet for at finde det, du mangler.

Mest ærgerligt er det dog, at Ole Münster er så optaget af udlånstal. For bibliotekernes værdi skabes i mødet med og af borgerne. Værdien skabes, når bibliotekarer underviser i informationskompetencer og lærer borgerne at faktatjekke og vurdere en informationskilde, hvilket er afgørende for den enkeltes evne til at begå sig i samfundet. Værdien skabes i de fællesskaber, biblioteket er omdrejningspunkt for – hvad enten det er foredrag, fællesspisninger, litteraturfestivaler, verdensmålsfestivaler eller noget helt femte. Værdien skabes, når bibliotekarer tager farverige billedbøger under armen og besøger daginstitutioner for at mindske uligheden i uddannelsessystemet ved at styrke sprogstimuleringen i vores småbørnstilbud. Bibliotekernes tilbud er mangfoldige, fordi bibliotekets formål er oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Og jeg er langt fra den eneste, der ser, at bibliotekerne har en nøglerolle i forhold til mange af vores samfundsudfordringer. Det samme gør KL i deres seneste bibliotekspolitiske debatoplæg, der eksempelvis anerkender, at vi har brug for bibliotekerne til at stimulere læselyst, til at værne om vores demokrati og styrke sammenhængskraften i vores lokalsamfund.

Den digitale udvikling kan ikke stå alene, som det vigtigste emne for kulturpolitikken i kommunerne. For jeg ser ikke digitalisering som et mål, men som et middel. I stedet vil jeg derfor pege på kulturel ulighed, som et væsentligt tema i kulturpolitik. For uden kulturen som brændstof til at etablere fællesskaber, bygge bro og starte samtaler, så kommer vi til at leve mere og mere adskilte og under mere og mere forskellige vilkår. Derfor er kulturen og bibliotekerne så vigtige for et lokalsamfund.