Debat: Bornholms biblioteker bliver aldrig det samme efter corona

Debat: Bornholms biblioteker bliver aldrig det samme efter corona
Opgaven er at finde ud af, hvordan bibliotekerne tilpasser sig til den nye situation. For hvad er de bornholmske biblioteker, når det ikke længere tager afsæt i materialerne – cd’er, dvd’er og bøger?" skriver Ole Münster. Arkivfoto: Jacob Jepsen
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT | 6. OKT 2021 • 05:30
Af:
Ole Münster
forfatter
cand.polit.
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT
6. OKT 2021 • 05:30

Bibliotekerne lider, og Mofibo, Nextory and andre digitale lydbogstjenester gør det ikke bedre.


Corona har været meget hård ved bibliotekerne. Det samlede udlån af bøger på Bornholm faldt med knap 25 procent. Vi har ikke tallene for 2021, men man kan forvente et endnu mere dramatisk fald. Det samlede udlån af bøger i 2020 var faldet til lidt over 200.000 eksemplarer.

Det ville måske ikke være så slemt, hvis man kunne have en forventning om, at lånerne vil vende tilbage efter genåbningen. Men det kan man ikke, for de fysiske bøger er erstattet med lydbøger og e-bøger. Danmark følger således udviklingen i Sverige, hvor der sidste år for første gang blev solgt flere e-bøger end fysiske bøger, og svenskerne lyttede mere til bøger, end de læste dem. Digitaliseringen har fundamentalt ændret markedet.

Digitaliseringen er særlig hård ved bibliotekerne, fordi vi i stor stil vælger Mofibo, Saxo og de andre streamingtjenester. Og har vi først valgt at blive abonnent på en streamingtjeneste, er det reelt et fravalg af både det fysiske bibliotek og eReolen, fordi de kommercielle streamingtjenester er så meget bedre: Der er ingen reserveringskø, der er adgang til stort set alle titler, og bøgerne kan læses på udgivelsesdagen eller umiddelbart efter. Man kan lytte til bøgerne overalt og samtidig lave andre ting, som f.eks. at lytte til en bog på vej til arbejde. Så er det naturligvis også bekvemt, at man ikke behøver at gå på biblioteket. Og de kommercielle streamingtjenester må nødvendigvis være dominerende, fordi bibliotekerne ikke har en ret til at udlåne de digitale bøger, og bibliotekernes eReol bliver nødt til at underordne sig markedet.

Man må formode, at det er de mere interesserede læsere, der er villige til at betale 99 kr. om måneden for at kunne streame bøger. Vi ved, at i 2019 stod 10 procent af lånerne for 45 procent af de samlede udlån, så nedgangen i udlånet af bøger gør rigtigt ondt, fordi Bornholms biblioteker mister kernelånerne.

Udlånet af bøger følger dermed den udvikling, som vi har set med cd’er og dvd’er, hvor udlånet i dag kun udgår en brøkdel af, hvad udlånet var for 10 år siden. Bibliotekerne mister dermed gradvis den brede folkelige forankring, som den uomtvisteligt havde for 10 år siden.

Bibliotekerne var selvfølgelig ikke i stand til at forhindre, at vi streamer musik, serier og film. Bibliotekerne kan heller ikke forhindre, at vi hellere vil høre lydbøger, end vi vil læse bøger, og at vi vil foretrække at læse e-bøger fremfor fysiske bøger. Derfor er opgaven at finde ud af, hvordan bibliotekerne tilpasser sig til den nye situation. For hvad er de bornholmske biblioteker, når det ikke længere tager afsæt i materialerne – cd’er, dvd’er og bøger? Det ville have været rart, hvis formanden for Forbundet for Kultur og Information, Tine Segel, (den 29/9) var kommet med sit bud, for at kvalificere den debat om bibliotekerne, som hun efterlyser.

Uanset hvilken vej, der vælges, så bliver den digitale udvikling den vigtigste lokale kulturdebat, som Bornholms kommunalbestyrelse skal have i de kommende år.