De tre rigtige p'er

Danny Christensen langer ud efter René Danielsson fra Dansk Folkeparti.

Pinligt, plat og populistisk, med disse tre p-ord indledte den tidligere vragede borgmesterkandidat, nu ordførende kommunalbestyrelsesmedlem for S, Claus Larsen-Jensen, sin fremragende artikel den 23. februar her i Tidende. Ordvalget gjaldt selvfølgelig DF-medlemmet Rene Danielsson fra det lille, hensygnende parti, der forventeligt kun kort tid endnu er repræsenteret i vores kommunalbestyrelse.

To lidt mere hardcore DF-medlemmer og større personligheder er for længst smuttet over til “borgmesterpartiet” Konservative. Der føler de sig åbenbart mere sikre med hensyn til det kommende kommunalvalg i 2025. Partihoppere som flere andre. Skammeligt ud over alle grænser og vælgerbedrag af værste skuffe. Og det er pudsigt nok altid dem med den mindste vælgertilslutning, der råber højest og kritiserer alle andre, mener altså den gode Claus Larsen-Jensen.

DF betyder i denne sammenhæng Dansk Folkeparti. Ikke at forveksle med Rene Danielssons ungdomsparti med samme versaler, Dansk Front. Som Claus Larsen-Jensen udtalte forleden, er det oftest nedgørelse af det, andre partier mener, der kommer fra Rene Danielssons ret åbne mund, og det er både pinligt, plat og populistisk, alt det han udtaler sig om.

Rene Danielssones yndlingsudtryk, når han en sjælden gang bliver inviteret ind i varmen hos TV2 Bornholm, er som alle ved “røv og nøgler”, når argumenterne ikke holder en meter. Danielssone smider altid om sig med påstande og en gadedrengs verbale opstød. Som om han sad i messen med sine soldaterkammerater. Pinligt for en populistisk, i mine øjne særdeles fremmedfjendsk og reaktionær ung mand, der gerne vil lege politiker, og “spise kirsebær” med de store, men ikke magter det. Som i overhovedet ikke.

Men hvad vil DF egentlig? Citat: Kerneopgaverne først. Rugbrødsarbejde. Ikke spare penge til de yngste, de ældste og de svageste. Alt det, alle andre også er enige i. Alt det populistiske og urealistiske, som DF'ere over hele landet (de få der er tilbage) altid slynger om sig med floskel på floskel, når et kommende valg er i sigte.