De bedste venner

Vi er tit sure på de sociale medier, som ofte er mere asociale end sociale. Men i et tilfælde, hvor en medborger forsvinder, så kan Facebook og co. gøre rigtig god gavn – i samarbejde med menneskets bedste ven selvfølgelig.

Hele Bornholm holdt vejret, da nyheden om den 86-årige tejnebo Erlings forsvinden i denne uge ramte både de sociale og 'gammeldags' medier.

Det er jo sådan noget, vi alle sammen frygter at skulle gennemleve, og ens tanker går med det samme til implicerede og pårørende, som i det øjeblik ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Det satte Tejn på den anden ende, at en af byens borgere var væk. Når vores naboer, venner og bekendtes tilstand er ukendt, så kan tankerne få frit løb, og man forestiller sig de mest forfærdelige ting.

Håbet forblev intakt i Tejn. Nogen havde set Erling gå mod syd, og en massiv eftersøgning, hvor myndighederne i dén grad viste deres værd, og hvor de lokale bidrog i det omfang, de kunne og skulle, blev iværksat.

Fra sidelinjen så det meget professionelt ud, og som samfund viste vi endnu en gang, at vi er gode til at rykke sammen, når krisen rammer. Erlings pårørende udtrykte i avisens spalter stor taknemmelighed over den måde, som Tejn og omegn havde grebet eftersøgningen an på, og denne gang lykkedes det heldigvis at få den forsvundne borger hjem igen.

Vi skælder nogle gange ud på de sociale medier. Det er de dårlige argumenters højborg og et sted, hvor mange ikke når at tænke, før de skriver absurd grimme ting om og til andre mennesker.

Men i et tilfælde som det her, hvor et menneske forsvinder, og hvor man både som pårørende og myndighed har brug for at få information ud til mange borgere i en hujende fart, så viser de virkelig deres værd, og det sociale aspekt åbenbarer sig tydeligt i det, der ellers ofte er nogle ret asociale medier.

Facebookgruppen Tejnestiften, hvor tilbud om hjælp til at lede væltede ind fra nær og fjern i det øjeblik, Erling blev meldt savnet, blev et bornholmsk samlingspunkt onsdag og torsdag, og som pårørende må det være fantastisk at mærke det sammenhold, som omslutter én.

De bedste venner og bekendte – og betjente – rykkede ud, og endnu en gang var det menneskets bedste ven, denne gang i form af politihunden Milo, der snusede sig frem til Erling og reddede dagen, bedst som den 86-årige mand havde været væk i et døgns tid.

En dygtig vovse med en stolt ejer – og et meget veltilrettelagt eftersøgningsarbejde. Tak for det.