Dansk psykiatri i krise

I hvert fald dele af 'den norske model' bør indgå i overvejelserne om psykiatri fremover og dermed bidrage til at afhjælpe krisen i psykiatrien.

”Psykiatriplanen er lige om hjørnet”, udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke på Folkemødet forleden. Ministeren blev kritiseret for, at regeringen endnu ikke har fremlagt sit forslag til diskussion i Folketinget. Sundhedsstyrelsen fremlagde i januar i år styrelsens oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Kritikken på Folkemødet gik især på forsinkelsen frem for på selve indholdet. Nedenfor vil jeg kort gøre status og pege på, hvor der plads til forbedringer.

Psykiatrien er presset med hensyn til især renommé og kritiseres for stigende psykofarmakabrug og for ikke at nedbringe brugen tvang, for voksende og mere omfattende diagnosticeringsretningslinjer, for eksempel for at hyppigt forekommende mistrivselstilstande diagnosticeres som psykiatrisk sygdom foe eksempel sorg – hvor psykiatrien skal ind over og bruge omfattende ressourcer til udredning med videre og måske det vigtigste, for lidt vægt på egentlig forebyggelse, det vil sige forebyggelse, inden mistrivsel opstår.

En bekendt (psykiater) mener, at ”psykisk sygdom er noget der genereres i samfundet og ikke i individet”.

Kritikken af selve indholdet i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg (som ikke blev formuleret særlig tydeligt på Folkemødet) er især: at det er for behandlingsorienteret og for at være for fokuseret på sundhedssektoren. Kritikken går endvidere på, at vi ikke kan behandle os ud af problemet med de mange børn og unge, der mistrives og på, at der i oplægget mangler fokus på konstruktive forslag til forebyggelse af, at mistrivsel overhovedet opstår, det vil sige at der efterlyses overvejelser af årsager til den stigende mistrivsel med henblik på en mere målrettet indsats der. Årsager kunne være præstationspres (kun 12-tal tæller), 24/7 tilstedeværelse på de sociale medier, hvor især unge udsættes for grænseoverskridende afpresning for eksempel via sociale mediers algoritmer, og at livskvalitet bliver et spørgsmål om den hurtigste netforbindelse og nyeste ipad.

Det må også undre, at et så omfattende oplæg ikke har inddraget det mest nærliggende og velkendte erfaringsområde, den norske model, Psykisk helseværn som norsk psykiatri er omdøbt til.

For lidt over 20 år siden investerede den norske regering et milliardbeløb i at lave psykiatrien helt om. Fra nyt navn til brud på lægefagets monopol på at være behandlingsansvarlige. Psykologernes rolle i psykiatrien blev ændret og ikke uden kritik fra læger med tilknytning til psykiatrien. Et eksempel: På Oslos største hospital, Ullevål Sykehus, deler specialuddannede psykologer og psykiatere behandlingsansvaret for patienterne, der er indlagt på psykiatrisk akutafdeling.

Omstillingen var en omfattende proces og en gennemgang falder uden for rammerne her, interesserede kan læse en detaljeret omtale i Psykologernes Fagmagasin 12/2018 og 1/2019.

Nogle nedslagspunkter i forskelle mellem Danmark og Norge: 1 ud af 8 indlagte patienter bliver berørt af tvangsmidler i forbindelse med indlæggelse i Danmark, 1 ud af 14 i Norge. 1 ud af 4 genindlægges akut inden 30 dage i Danmark, 1 ud af 6 i Norge. Der er halvt så mange psykologer pr. patient i Danmark og ca. lige mange læger.

Et i mine øjne centralt begreb i debatten om psykiatri fremover er behandlingsansvarsfordeling, som ikke fremgår af Sundhedsstyrelsens oplæg.

Psykiatri er betegnelsen for et lægefagligt speciale, og det har derfor altid været læger, der i sidste ende er behandlingsansvarlige. Betegnelsen Psykisk helseværn peger på en mere tværfaglig tilgang og ikke på et bestemt fagspeciales kompetencer. Samtidig peger betegnelsen også på forebyggelse. I dansk psykiatri er psykiateren den behandlingsansvarlige i forhold til alle andre faggrupper der arbejder i psykiatrien. I Norge er arbejdet et fælles ansvar, som kræver mange forskellige faggruppers specialiserede kompetencer, derfor er flerfagligheden styrket på alle niveauer.

Som det fremgår af kritikken og af eksemplerne fra den norske model og vel at mærke resultater, som alle efterlyses i psykiatridebatten herhjemme, bør i hvert fald dele af den norske model indgå i overvejelserne om psykiatri fremover og dermed bidrage til at afhjælpe krisen i psykiatrien.

 

Fakta

Jens Kruse arbejder freelance for en forstærket indsats for børn, unge og voksne med adhd og i lignende vanskeligheder.

Han har selv arbejdet inden for både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien – både herhjemme, i Grønland, i Sverige og i Norge.

Har generelt interesseret sig for forebyggelse.