En bekendt (psykiater) mener, at ”psykisk sygdom er noget der genereres i samfundet og ikke i individet”.
Kritikken af selve indholdet i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg (som ikke blev formuleret særlig tydeligt på Folkemødet) er især: at det er for behandlingsorienteret og for at være for fokuseret på sundhedssektoren. Kritikken går endvidere på, at vi ikke kan behandle os ud af problemet med de mange børn og unge, der mistrives og på, at der i oplægget mangler fokus på konstruktive forslag til forebyggelse af, at mistrivsel overhovedet opstår, det vil sige at der efterlyses overvejelser af årsager til den stigende mistrivsel med henblik på en mere målrettet indsats der. Årsager kunne være præstationspres (kun 12-tal tæller), 24/7 tilstedeværelse på de sociale medier, hvor især unge udsættes for grænseoverskridende afpresning for eksempel via sociale mediers algoritmer, og at livskvalitet bliver et spørgsmål om den hurtigste netforbindelse og nyeste ipad.
Det må også undre, at et så omfattende oplæg ikke har inddraget det mest nærliggende og velkendte erfaringsområde, den norske model, Psykisk helseværn som norsk psykiatri er omdøbt til.
For lidt over 20 år siden investerede den norske regering et milliardbeløb i at lave psykiatrien helt om. Fra nyt navn til brud på lægefagets monopol på at være behandlingsansvarlige. Psykologernes rolle i psykiatrien blev ændret og ikke uden kritik fra læger med tilknytning til psykiatrien. Et eksempel: På Oslos største hospital, Ullevål Sykehus, deler specialuddannede psykologer og psykiatere behandlingsansvaret for patienterne, der er indlagt på psykiatrisk akutafdeling.