Mit liv savner retning.
Jeg er i tvivl om det meste. Jeg er nået over halvvejs gennem livet, uden at vide hvordan jeg er havnet hér. Jeg husker ikke rigtig, hvad der er sket i alle disse år.
Skulle jeg være flyttet fra øen? Skulle jeg have hængt mere ud på O’Malleys, og snakket med gutterne? Skulle jeg være drejet til højre dér, hvor jeg drejede til venstre? Skulle jeg hellere have sagt “nej” dér, hvor jeg sagde “ja”? Skulle jeg have købt en enkeltbillet til København istedet for en retur? Skulle jeg have spillet Lotto eller købt skrabelodder? Skulle jeg have løbet mod strømmen? Skulle jeg have stået tidligere op, eller skulle jeg have sovet længere med god samvittighed? Skulle jeg have sparet op, så jeg kunne se frem til en klækkelig pension? Skulle jeg have taget længere barsel? Skulle jeg have læst flere bøger? Med højere lixtal? Skulle jeg have drukket mere og dyrere whisky istedet for hønnusyp? Skulle jeg have gået mere i Rønne Theater? Skulle jeg have løbet Etape Bornholm? Skulle jeg have demonstreret, da man jævnede Klædeskabet med jorden? Skulle jeg have set mere Deadline og mindre Sprogblomster? Skulle jeg have købt en veteranbil og ligget under den hver weekend? Skulle jeg have elsket mere? Skulle jeg være kommet tidligere hjem? Skulle jeg have ringet noget mere til mine gamle venner? Skulle jeg have undladt at spise så meget lakrids? Skulle jeg have ladet håret gro og fået mig en mandeknold i nakken? Skulle jeg have øvet mig noget mere? Skulle jeg have taget opvasken en gang imellem? Skulle jeg have tilgivet idioten fra Borrelyngsvej, og Pernille Vermund? Skulle jeg være begyndt at ryge pibe? Skulle jeg have gået med sokker i sandalerne? Skulle jeg have været veganer eller afholdsmand, eller begge dele? Skulle jeg være taget med til Rønne Statsskoles årlige gymnasiesammenkomster? Skulle jeg have beholdt jobbet? Skulle jeg være gået ind i politik? Skulle jeg have efterisoleret hele huset? Skulle jeg have købt en hest, da jeg havde råd? Skulle jeg have vedligeholdt mit franske og cyklet til Provence? Skulle jeg have spurgt, da jeg havde muligheden? Skulle jeg have været mere nærværende? Skulle jeg have hørt mere efter? Skulle jeg have holdt min kæft? Skulle jeg have ærgret mig lidt mindre? Skulle jeg have kysset med Gurli, da chancen bød sig? Skulle jeg have forstået min kone mere?
Skulle jeg have anskaffet mig en ødegård? En stuga med rødt træværk og vita knutar dybt inden i den svenske skov med masser af myg, og store dovne elge, som vadede rundt i Karl Johanner i bunden af granskoven, og vi fældede træerne og kløvede det op til brænde, som vi fyldte i den 200 år gamle kakkelovn, mens vi smovsede os i multebær og kanelgiflar og lavoktan svensk øl fra ICA, og sagde “Hejsan” til Andersson og åkede på fjället i vandrestøvler og røde kinder, og vi udmattede smed mössan i köket, og sked på det gamle das, så vi fik frosne balder, og badede i den brune skovsø fyldt med igler og gedder på størrelse med krokodiller, og systembolaget der altid var lukket, og de selvretfærdige svenske moralister i deres billige Volvoer, og Nobels Fredspris som er finansieret af våbenlobbyen og ramt af sexskandaler i forbudslandet Sverige, eller skulle jeg bare have købt et sommerhus på Balka?