Vi er en familie fra Rutsker, som går højt op i grønne løsninger. Vi køber altid økologisk hos Ernst i Muleby, og tænker os i det hele taget godt om, når vi handler de dagligdags fornødenheder. Vi er rigtig gode til sparepærer, kompost og brune bønner. Vi har sorteret vores affald længe før BOFA’s sorte spande. Vi smider ølkapsler til metalgenbrug, og spiser vores gulerødder med skræl. Vi er aktive i ØkoBornholm, og det har vi det godt med.
Vi elsker gode venner - også overfra. Men her begynder problemerne for alvor. Forleden havde vi besøg af en ellers sød og omgængelig københavner, som vi anser for værende rimelig fornuftig og klar i hjernen. Bemeldte veninde var forberedt på overnatning, og havde til eget forbrug medbragt tandpasta, sæber, deodorant, hårshampoo og et utal af cremer og lotioner, som med hårfin præcision var målrettet specifikke isolerede områder af kroppen. Københavnere er tit nervøse for, om de nu kan få deres helt uundværlige hudplejeprodukt i Udkantsdanmark. For os der er vant til at vaske vores hår i bæredygtig uparfumeret hudneutral svanemærket kamilleshampoo, var det en temmelig rystende oplevelse at læse indholdsdeklarationen på vores venindes franske hårpræparat. Antallet af E-numre var lige så højt som prisen på den smagfuldt designede flaske. Selve indholdsmængden var derimod omvendt proportional med prisen.
Jeg foreslog vores veninde at vaske sit hår i ler fra Marokko, en økologisk æggeblomme, afsluttende med en skylning i øl fra Svaneke og lidt biodynamisk olivenolie. Jeg tror, at det var grunden til, at vores veninde straks fik udtalt hjemve.
Men her stopper problemerne ikke. Langtfra!