Brevkassen: Indfør moms og skat på sort arbejde

Lars Holmsted besvarer spørgsmål

Kære Brevkasse

Hvor ville det ærlig talt klæde Bornholms Tidende at benytte sig af følgende overskrifter: “BREAKING! Bornholm har overskud!”, “I år bliver en fest!”, “Brug flere penge!”, “Pengetanken bugner!” og “Ryk frem til START og modtag kr. 10.000 til værdigt trængende!”

Men, næh nej, det har lange udsigter. Sidder der mon en skærsliber, en omskolet DJØF’er, på kommunen og hvæsser den slidte sparekniv? For nu har vi i de sidste snes år sparet på skolerne, på børnehaverne, på de gamle, på vejene, på fritiden, på administrationen og på hvad ved jeg. Hvis man bare havde sparet de samme penge i ét gevaldigt hug for 25 år siden, så kunne man have sparet alt det arbejde med at spare i de efterfølgende årtier. Og man kunne have sparet borgerne for unødige bekymringer. Hvad der er sparet er tjent.

Næh, da jeg var en rask lille knægt, var pengene små, og hele familien sparede, hvor vi kunne. Mor syede lapper på knæene af mine bukser, og når der gik hul på lapperne, syede hun lapper på lapperne, og når der gik hul på lapperne på lapperne, syede hun lapper på lapperne på lapperne, og når der gik hul på dem, klippede hun buksebenene af og forvandlede mine yndlingsbukser til korte bukser. De afklippede bukseben blev derefter henvist til et sølle liv som pudseklude.

Så når de unge mennesker i dag taler om at spare, så aner de ikke, hvad det drejer sig om. Næh, de tror, at “spare” betyder, at de må undvære croissanten til deres daglige to-go kaffe, eller nøjes med shawarma uden pomfritter, og at en sparebøsse er en LGTBQ+ person uden penge. Næh, i gamle dage sagde man, at skotterne var nærige, men det må man ikke sige i dag, selvom min nabo McKofoed holder pengene tæt ind til kroppen eller kilten eller hvad-det-nu-det-hedder.

Og nu har bornholmerne just brugt 1/2 million surt opsparede skattekroner på at vinke til kongen og dronningen, så de royale kan invitere øens spidser til fin, fin middag med guldbestik på vores regning, så Mary kan slå mave på toppen af 20 madrasser og 20 ederdunsduner fra Christiansø, og brokke sig over ondt i de ædle rygstykker, fordi hun har ligget på en økologisk ært fra Klemensker. Så der er da ikke noget at sige til, at riget fattes penge.

Måske skulle man spare vinterferien væk. Der kommer alligevel aldrig nogen om vinteren. Og så kunne man ved samme lejlighed spare sommertiden, så vi fordeler smerten henover kalenderåret.

Næh, jeg fik en glimrende ide forleden, da jeg snakkede med vores ungarske tømrer, blikkenslager, murer eller hvad… han er i hvert fald håndværker af en slags med tommestok og alting. Vi skal nemlig have udført noget sort arbejde hist og pist. Havestuen trænger til en kærlig hånd, og så skal vi have bygget et palads med kørerampe til alle vores skraldespande. Det er jo ikke kun kommunen, der skal spare, så derfor sværger vi til sort arbejde. Men så er det, at jeg spørger Dimitri, om han overhovedet betaler skat af alt det sorte arbejde. Det benægter han. Og hvad med momsen? Det aner han slet ikke, hvad er! Jeg blev jo noget chokeret. Det kom helt bag på mig.

Så mit forslag til kommunen er, at vi hurtigst muligt indfører både skat og moms på det sorte arbejde. Det kan kun gå for langsomt. Jeg tror det vil skæppe gevaldigt i kassen.

med venlig hilsen Spare Iver

Kære Spare Iver

Det er jo aldrig let at spare, især ikke lige der, hvor det gør mest ondt. Derfor foreslår jeg, at vi sparer et sted, hvor ingen kommer til at mærke noget. Ingen! Vi sparer simpelthen alle skilte væk på hele Bornholm. Fra nu af er det slut med meter lange vejvisninger til “Ringebakkebruddene 2”, “Kunsthåndværk 4” og “Østermarie 7”. Ned med skiltetyrraniet! Skilte som fylder overalt i vores elskede landskab. Gyselige reflekterende røde, hvide og blå skilte, som i sin overdimensionerede grimhed trænger sig på med sit ligegyldige udsagn. For eksempel var skiltet til Sandvig i flere år prydet med et famøst håndskrevet budskab “Pik”, hvilket muligvis oplyste om en attraktion, som ikke var beskrevet i Destination Bornholms glittede brochurer. I den sammenhæng kan oplyses, at håndskriften på skiltet tilhørte en rig enke på Hammershusvej.

Øen er jo ikke større, end hvis du kører rundt i samme retning, så ender du ved udgangspunktet. Bornholm vil blive verdenskendt som øen uden skilte. Det bliver atter muligt at fare vild, som det eneste sted på hele jorden. Vi vil opleve et sandt turistboom, hvor folk vil slås om billetterne til Bornholmslinjen for at komme til at opleve det skiltefri samfund midt i Østersøen. Det vil tvinge fastboende og gæster til at spørge hinanden om vej, og det vil støtte spontane cykelture og tilfældige vandringer forbi steder og lokaliteter, du aldrig havde troet, du ville elske at besøge.

Replikker fra en svunden tid vil atter kunne høres på vej og i gade, “Undskyld? De kan vel ikke vise mig vejen til Bodilsker?” eller “Goddag. Vil de være så venlig at oplyse mig om, hvor jeg befinder mig?” eller “Hvor langt er der til den nærmeste rundkirke?” Kommunen vil spare millioner af kroner på vedligehold og skiltepudsning, og atter af millioner på opsætning af dyre metalkonstruktioner, fundamenter og klippesprængninger. Og tænk på hvor store indtægter kommunekassen vil flyde over med, når salget af souvenirskilte, inklusiv moms, for alvor går i gang.

Og nye slogans popper op til fri afbenyttelse: “Skilte? Dem må du kigge i vejviseren efter!” Og hvad med: “Skilt? Ikke på Bornholm!” Sidstnævnte vil fasttømre vores ry som bryllupsø.

Og de som hader eventyret, kan jo i sidste ende benytte deres elskede GPS.

med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: Der findes ingen dumme spørgsmål. God fornøjelse