På avisens debatside og kommentarsporene på Facebook skal vi passe på ikke at dominere med bedreviden og higen efter gamle dage. Vi skal mindes og løfte gammel kultur, men gøre det, så den kan arves og formes på ny.
På Bornholm har kommunens dårlige økonomi fyldt meget de seneste måneder. Vi beskærer i budgetter, der allerede knapt kan dække, og hestene bides når truget er tomt. Derfor er det fristende at tage de kortsigtede beslutninger, der gør ondt på de færreste.
Bornholm bliver bare kun et godt sted at blive gammel, hvis det også er et godt sted at vokse op. Derfor skal kortsigtede svære besparelser balanceres med langsigtede investeringer i udvikling. Lad os sammen lægge en 10-årig plan. Det må gerne gøre ondt før det bliver godt – hvis vi kender målet og holder kursen.
Mit barnebarn vil arbejde som læge i helikopteren fra Rønne hospital, når han bliver stor, for han vil bo på Bornholm med sine bedsteforældre.
Jeg forestiller mig om 100 år, når hans børn fortæller historier fra gamle dage, til deres børnebørn, at fortællingen både kan handle om de underjordiske og Villum Clausen. Den kan handle om tranerne, der overvintrer, og måske om at storken en dag slog sig ned ved Udkæret. Jeg håber, de med stolthed kan fortælle om den omstilling, vores landbrug gik igennem, og mit håb er, at der til den tid igen er fisk i Østersøen.