Bornholm om 100 år

Bornholm om 100 år
Bornholm har brug for en langsigtet plan med børnefamilierne i centrum, mener Anne Thomas. Arkivfoto
KOMMENTAR | ABONNENT | 22. MAR 2024 • 05:30
Af:
Anne Thomas
kandidat for S
KOMMENTAR | ABONNENT
22. MAR 2024 • 05:30

Lige nu kalder virkeligheden på, at vi skærer de langsigtede budgetter til, og hvad ønsker vi os på lidt længere sigt?

Hvordan forestiller du dig Bornholm om 100 år? Hvordan ser Rønne ud? Hvad hedder den største virksomhed på øen? Hvilke uddannelser kan man få? Er her mange turister? Hvilke historier fortæller vi hinanden til den tid?

Man siger, der går tre generationer på 100 år. Inden vi forestiller os ”Bornholm om 100 år”, skal vi måske derfor starte med et andet vigtigt spørgsmål: Har dine børnebørn bosat sig, og selv fået børn på Bornholm?

Fra 2016 havde vi i flere år både flere tilflyttere end fraflyttere og flere indvandrere end udvandrede. Alligevel blev befolkningen langsomt mindre og ældre. I år 2000 var en fjerdedel af os fyldt 60, i dag er vi tættere på 40 procent. I den alder har man god erfaring, men man får ikke mange børn. Og så kan vi måske allerede se skriften på væggen.

Hvis Bornholm skal være et levende samfund også om 100 år, må vi tage et generationsskifte alvorligt.

Mange af de senere års tilflyttere har været unge mennesker, der med ægtefælle og et par børn pakker universitetsdiplomet, møbler og drømme ned i en flyttebil for at skabe en fremtid for deres familie her på øen.

Dem skal vi give gode rammer til at trives, muligheder for at udfolde sig, og plads til medbestemmelse.

Vi bør prioritere skoler og daginstitutioner højt. Vi må understøtte outdoor og byliv. Vi må lufte ud i bestyrelseslokalerne i alle vores foreninger.

Generationsskifte er noget, virksomheder kender til. Jeg deler her tre råd, der går igen i deres verden: (vi kan jo udskifte ordet ”virksomheden” med ”øen”):

1. Tag udgangspunkt i, hvad der er godt for øen. Generationsskifte er en mulighed for at løfte øen til et nyt niveau. Grib den!

2. Det tager tid at planlægge et godt generationsskifte. Og lad os være ærlige. Det tager også tid at vænne sig til tanken. 7-10 års sigte anbefales. Forandringer er nødvendige, men de kan gerne ske gradvist. Og husk at bevare det, der gør øen til noget særligt.

3. Specielt ved generationsskifte indenfor familien kan uklarheder føre til problemer, hvis du smutter for hurtigt for at nyde din frihed eller næste projekt eller lige så slemt, hvis du bliver hængende.

Vi er mange, der enten er trådt ud af arbejdsmarkedet, eller som kan se pensionen lige om hjørnet. Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene helt endnu. For ville vi ikke gerne se ind i en fremtid, der kan række til flere generationer?

Efter min mening har vi grund til at bekymre os mindre om udsigten til havmøller og mere om udsigten til spændende nye jobs til de unge.

Lad os spørge børnefamilierne, når vi taler fremtid: ”Hvor drømmer I om at vi skal hen 2035?”

På avisens debatside og kommentarsporene på Facebook skal vi passe på ikke at dominere med bedreviden og higen efter gamle dage. Vi skal mindes og løfte gammel kultur, men gøre det, så den kan arves og formes på ny.

På Bornholm har kommunens dårlige økonomi fyldt meget de seneste måneder. Vi beskærer i budgetter, der allerede knapt kan dække, og hestene bides når truget er tomt. Derfor er det fristende at tage de kortsigtede beslutninger, der gør ondt på de færreste.

Bornholm bliver bare kun et godt sted at blive gammel, hvis det også er et godt sted at vokse op. Derfor skal kortsigtede svære besparelser balanceres med langsigtede investeringer i udvikling. Lad os sammen lægge en 10-årig plan. Det må gerne gøre ondt før det bliver godt – hvis vi kender målet og holder kursen.

Mit barnebarn vil arbejde som læge i helikopteren fra Rønne hospital, når han bliver stor, for han vil bo på Bornholm med sine bedsteforældre.

Jeg forestiller mig om 100 år, når hans børn fortæller historier fra gamle dage, til deres børnebørn, at fortællingen både kan handle om de underjordiske og Villum Clausen. Den kan handle om tranerne, der overvintrer, og måske om at storken en dag slog sig ned ved Udkæret. Jeg håber, de med stolthed kan fortælle om den omstilling, vores landbrug gik igennem, og mit håb er, at der til den tid igen er fisk i Østersøen.

Men alt det er jo forestillinger. Lige nu kalder virkeligheden på, at vi skærer de langsigtede budgetter til, så der er plads til at investere i en fremtid for børnefamilierne.

Buskadser har godt af beskæring, sådan er det også med budgetter. Men planløs beskæring året rundt er udsigtsløs for begge dele.

Bornholm har brug for et generationsskifte. Vi har brug for en langsigtet plan, og den skal have børnefamilierne i centrum.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT