Borgerforeninger opfordrer til at bakke op om øens avis

Borgerforeninger opfordrer til at bakke op om øens avis
Arkivfoto: Berit Hvassum
LÆSERBREV | DEBAT | BORNHOLM | Fredag 1. oktober 2021 • 07:30
Af:
Jørgen Hammer
formand

Esben Ørberg
næstformand for Bornholms Borgerforeningernes Samvirke
LÆSERBREV | DEBAT | BORNHOLM | Fredag 1. oktober 2021 • 07:30

Dialogen er en af avisens styrker og dialogen vil netop blive udbygget i den digitale avis, som Bornholms Tidende satser på som avisens redning.


Bestyrelsen for Bornholms Borgerforeningernes Samvirke, BBS, som er en sammenslutning af de 28 bornholmske borgerforeninger, udtaler:

Det vil være til stor skade for lokalsamfundet, at Bornholms Tidende finder det nødvendigt at skære en omkring tredjedel af de journalistiske stillinger væk. Vi frygter, at besparelsen vil forringe kvaliteten så meget, at læserne falder fra og i værste fald efterlader Bornholm avisløs. Det vil være katastrofalt for den offentlige samtale og for demokratiet.

Selvom Bornholm har både en regional TV2-station og radiostationen DR Bornholm, er tilstedeværelsen af en uafhængig, privatejet avis af uvurderlig betydning for dialog på tværs af de enkelte lokalsamfund og befolkningsgrupper. Netop dialogen er en af avisens styrker og dialogen vil netop blive udbygget i den digitale avis, som Bornholms Tidende satser på som avisens redning.

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke udtrykker håb om, at Bornholms Tidende formår at klare sig gennem besparelsen indtil de nationale medieforhandlinger forhåbentlig bringer godt nyt til lokale og regionale medier. Som landet ligger lige nu, er den offentlige fordeling af økonomiske medie-midler ikke fair i forhold til de lokale dagblade, hvoraf ikke kun Bornholms Tidende er i fare for at lukke.

Bornholm er med 40.000 indbyggere stor nok til at rumme et dagblad, og vi opfordrer til at bakke op om øens avis.

FÅ ABONNEMENT