Bækken i Tejn Skoles have

SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 4. oktober 2024 • 17:00
Af:
Birgitte Kjøller Pedersen
Tejn
SYNSPUNKT | DEBAT | Fredag 4. oktober 2024 • 17:00

Tiden løber fra små bække - gamle dage.

Den gamle skole i Tejn, som ligger overfor Tejn Kirke, stod færdig i 1891 – og K.M.Kofoed blev den første lærer.

Det første, som han havde hørt om skolen og sin nye bolig, var, at den skulle ligge på en lille jordlod, hvorigennem der løb en rislende bæk. I sine erindringer nævner han bækkens rislen i forbindelse med ting, der har betydning i livet; giftermålet, det første barn, et alt for tidligt dødsfald – glæde, sorg og tvivl. Den lille rislende bæk følger og vederkvæger (det må være det bedste ord) læreren gennem hans 23 år på Tejn skole.

En bæk?

Hvilken bæk, tænkte jeg, som jo bor i Tejn!

I dag er den lille bæk rørlagt i fremskridtets navn, men når man gransker sagen (med gode menneskers hjælp på “Olsker gennem tiden”), så finder man ud af, at den løb i en lille dal langs med Kildesgårdsvej.

Da forskolen blev bygget på dens vej, så løb den bag toiletbygningen og videre under Kildesgårdsvej og ned langs nordsiden af Tejn Skole, hvor den vederkvægede K. M. Kofoed i hans have. Bækken rislede videre under Strædet i Tejn og delte Strandgårdens fantastiske stemningshave under en buet bro.

Da missionshuset Getsemane blev bygget på dens vej, løb den videre langs nordgavlen på missionshuset og udgjorde skellet mellem Strandgården og, da dét blev bygget, slagteriet Birkelund på Havnebakken. Derfra tog den turen ned forbi fiskerhusene og løb langs det, der i dag hedder Beddingsvej ud i sandet ved havnen. Ved udløbet hed den i 1784 Studebækken.

Stadig lidt tilbage

Når man følger bækken den anden vej, så dukker den kort op til overfladen og risler stadig ved TIFs idrætsanlæg.

Den har sit ene udspring ved Kildesgård (som man næsten kunne have sagt sig selv). Det andet fortaber sig lidt, men den rislede forbi Valnøddegård, hvor min mor fortalte om søndage i skovens ro ved den rislende å (og kæresten, som fnøs: “Skâu! I hâr injgijn skâu! I hâr ejnj å me nân træ omkræjnj!”).

Hele vejen har den lille bæk givetvis vederkvæget mange tejneboer med sin liflige rislen – og jeg gætter på, at den har fyldt mange spande til husholdningen undervejs. Skolebørnene legede i den – indtil en lærer nedlagde forbud i skoletiden.

Fremskridtet

Efterhånden, som den bliver indhentet af fremskridtet, kunne dens anvendelighed ses i det tykke hvide skum, den førte med sig – og når slagteren på Birkelund var i gang, så rislede bækken dybt rødt helt ud i sandet.

Men tiden løber fra små bække. Fremskridtet fyldte den lille dal ved Kildesgårdsvej med byggeaffald og den er nu bebygget. Bækken blev rørlagt på markerne og ved vejomlægninger – og sandet er veget for havnebyggeri. Kigger man godt efter, kan man på kraftige regnvejrsdage se vandet blive mudret inde under kajen ved værftet.

Men vi må godt savne at høre dens vederkvægende rislen.

FÅ ABONNEMENT